Dadelkugler med hindbær smager så skønt!

Mit blodsukker trives ikke specielt godt med tørret frugt, men jeg elsker tanken om lækkerier lavet af “levende” ingredienser – okay og lidt kaffe 😉

I Roskilde ligger en fin butik, der hedder Sofisticake. Når man har en regulær afhængighed af muffinforme, kan det være et svært sted at opholde sig, men det lykkedes mig at komme ud derfra med kun en enkelt pakke.
Og det var FCK-muffinsforme, der jo er et must til min søns fødselsdag, der allerede er i slutningen af februar.

Det kaldes faktisk rettidig omhu… Tænk hvis nu de blev udsolgt…

Udover muffinforme forhandler butikken alt til den fine kage, hvilket inkluderer frysetørrede hindbær og jordbær. Det måtte jeg prøve. Og det kan virkelig anbefales. De er let syrlige og søde på samme tid og gør sig virkelig godt til chokoladekuglerne.

Jeg vil også prøve at blande dem i hjemmelavet chokolade og måske småkager. Opskriften på dadelkugler med hinbær er som følger:

Dadelkugler med hindbær
10 stk.
Print
Ingredienser
  1. 250 gram friske dadler
  2. 1 banan
  3. 2 dl mandler
  4. 4 tsk. kakao
  5. 1 spsk. pulverkaffe opløst i en smule kogende vand
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne køres i foodprocessor eller blender til en ensartet masse.
  2. Stilles på køl en times tid og trilles til kugler, der rulles i frysetørret hindbær.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

 

Flere lækre opskrifter på sunde lækkerier? Se opskriftsarkivet.

 

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.