Grøntsagsfiberbrød er både sundt og fiberrigt – og det mætter virkelig godt.

Så har du svært ved at undvære dit sandwichbrød, er dette et virkelig fint alternativ.

Du kan bruge pulp fra alle slags frugt- og grøntsagsjuice. Vær blot opmærksom på, at alt hvad du presser i juiceren kan spises. Altså ingen æbleskrog og citronskaller.

Ingefær er også lidt for voldsomt til mig, så den presser jeg først i min juice, når jeg har fjernet den del af pulpen, jeg skal bage med.

Grøntsagsfiberbrød
2 bageplader
Print
Ingredienser
  1. 2 dl pulp fra juicepresningen
  2. 8 æg
  3. 2 dl kokosmælk
  4. ½ dl fiberhusk
  5. 1 dl fedtreduceret mandelmel
  6. 2 dl hørfrø
  7. 1 dl sesamfrø
  8. 1 dl græskarkerner
  9. 3 tsk. bagepulver
  10. 3 tsk. salt
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne røres sammen til en ensartet masse.
  2. Hvis der er store stykker grøntsager i pulpen, kan den lige køres i foodprocessor eller blender.
  3. Dejen bredes tyndt ud på to bageplader (jeg bruger hænderne) og bages 25-30 minutter 200 grader.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
Grøntsagsfiberbrød
Find opskrifter på juice hér ->


Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.

Tilmeld dig lige hér.

 
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.