Hjemme hos os har vi længe levet glutenreduceret. Det er ikke fordi, vi har en lægeordineret allergi eller intolerance, men blot fordi vi kan mærke, at vi har det bedre uden.
Og jeg behøver ikke anden grund.

Det har i mange år været dokumenteret, at både glutenintolerance, der også kaldes cøliaki, og hvedeallergi har gjort hvede til an problematisk fødevare for nogle mennesker.
Men nu tyder forskning på, at 2-4 % af befolkningen kan have en øget sensitivitet over for gluten. Læs mere i denne omhyggelige artikel af Anders Nedergaard.

Glutensensitivitet kan betyde, at man måske bliver lidt oppustet efter et glutenfyldt måltid, eller at ens afføringsmønster ændrer sig negativt.
For mit eget vedkommende kan jeg godt spise gluten i mindre mængder uden at mærke det, mens en hel pizza eller en portion pasta straks hævner sig i form af ubehag og oppustethed.

I den periode, hvor vi har reduceret gluten, har vi afprøvet en del forskelligt bagværk.
Som udgangspunkt bør rigtig mange af os spise mange flere grøntsager, end vi allerede gør, og derfor synes jeg egentlig, man skal benytte lejligheden til at skifte sit brød ud med mangle flere grøntsager i stedet for at finde erstatninger.
Men når det er sagt, vil man jo ind imellem bare gerne have en lækker nybagt bolle til sin søndagsbrunch. Og af den grund vil jeg gerne slå et slag for bogen Meyers Glutenfri bageskole.

Jeg lånte nærmest ved et tilfælde bogen på biblioteket, og allerede da jeg havde afprøvet den første opskrift, vidste jeg, at jeg ikke kunne undvære den.

Der er to ting, der har gjort en afgørende forskel for kvaliteten af det færdige produkt: hævetid og bagetemperatur.
Mange af opskrifterne i bogen er på koldthævede boller og brød og sammen med bagning ved væsentlig højere temperatur, gør det virkelig noget for både den sprøde skorpe og den gode konsistens.

En af de rigtig gode ting ved bogens opskrifter er, at de i høj grad er lavet på havremel. Dels er havremelet et fuldkornsprodukt, så du undgår at erstatte hvedemelet med en anden type hvidt mel, der giver ustabilt blodsukker og gør dig hurtigt sulten igen. Dels er havremel forholdsvis billigt at anskaffe, så du ikke gør for voldsomt indhug i husholdningsbudgettet ved at bage glutenfrit.

Har du lyst til at prøve en af opskrifterne fra bogen? Heldigvis har Meyers været så venlige at dele deres opskrift på lækre glutenfri havreboller hér ->

Jeg blev så begejstret for opskrifterne i bogen, at jeg skyndte mig at tilmelde både mig selv og min mand et bagekursus hos Meyers Madhus.

Hvis du føler dig lidt usikker på alt det med glutenfri meltyper, surdej og begetemperaturer, vil jeg varmt anbefale det.

Læs mere om Meyers bagekurser hér ->

Mere inspiration?

Se alle mine produkter hér ->

Online vægttabsforløb – start når det passer dig!

Mit populære online vægttabsforløb er nu til salg som “selvstudium”. Det betyder, at du kan starte præcis når det passer dig og gennemgå alt det værdifulde materiale i dit eget tempo.

Du sparer 80 % på forløbet, der giver dig et liv i balance og en krop, du elsker.

Læs alt om forløbet og tilmeld dig hér ->

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du modtager inspiration fra mig til et liv og en krop i balance.

Du tilmelder dig hér ->