Rigtig mange overvægtige har forsøgt at tabe sig et utal af gange, men ofte sniger kiloene sig på igen stille og roligt. Så prøver de en ny metode, taber sig måske igen og tager efterfølgende det meste, det hele eller måske endda endnu mere på.

Andre har succes med at tabe sig og derefter holde vægten i resten af deres liv. Og hvad har de så til fælles?

 

For de har ikke nødvendigvis kosten til fælles.

Nogle taber sig af rawfood eller vegetarkost, andre af LCHF eller low carb og andre igen med kaloriereduktion, som eksempelvis Vægtvogterne.

Der er ikke en bestemt kostretning, der er perfekt for alle, men alle disse mennesker, der har tabt sig ved forskellige metoder, har en vigtig ting til fælles:

 

De har ændret deres dårlige vaner og uhensigtsmæssige spisemønstre!

 

Og netop det er så utrolig vigtigt, når vi gerne vil ændre vores livsstil og tabe os til en sund vægt.

 

Vi kan nemlig sagtens følge en kostretning og samtidig fastholde vores dårlige vaner. Vi kan bage low carb/LCHF-brøderstatninger, vi kan spise store mængder raw lækkerier af nødder og dadler eller vi kan blive ved med at “falde i” og overspise i weekenden og starte forfra om mandagen.

 

Og den spiral bruger rigtig mange overvægtige det meste af deres liv på. Jeg kalder det “at snyde inden for rammerne”, og jeg har skrevet lidt mere om det hér.

Når du har fået bugt med de dårlige vaner og dine spisemønstre, er du pludselig meget tættere på muligheden for at fastholde din livsstilsændring.

Det handler nemlig mere om HVORDAN og HVORFOR du spiser, end hvad du spiser.

 

HVORNÅR spiser du forkert? Når du er stresset? Ked af det? Rastløs? Eller når du har sprunget et måltid over? Eller sovet for lidt?

 

HVORDAN spiser du? Nydelsesfuldt og opmærksomt med god samvittighed, benene oppe og i en afslappet atmosfære? Eller lynhurtigt, som om det var dit livs sidste kanelsnegl (og det er det jo også, for fra i morgen skal du ALDRIG mere røre den slags!) – måske endda allerede i bilen, inden du kommer hjem?

 

Mærk efter hvad det er for et behov, du trænger til at få opfyldt, når du spiser. Det er ikke sikkert, du omgående kan handle på dine indsigter, men opmærksomhed er første skridt.

Vær nysgerrig: “Hov, jeg er træt og stresset – derfor har jeg hele tiden hånden i mandelglasset. I virkeligheden trænger jeg til en time på sofaen med tæppe, stearinlys og rolig musik”.

Måske spiser du alligevel, men efterhånden vil du – bare en del af gangene – vælge at opfylde dit virkelige behov.

 

Spis med nydelse og opmærksomhed hver gang du spiser – også når du spiser noget, du ikke havde planlagt.

Tag kanelsneglen med hjem, skær den i stykker, lav en kop te og NYD den, så din krop og din hjerne når at opfatte, at du spiser. På den måde bliver du tilfredsstillet af en meget mindre mængde.

Skyld, skam og dårlig samvittighed er blot stressende, og stress er ikke befordrende for dit vægttab.

 

Deltagerne på mine onlineforløb får alle redskaberne til at gå i gang med det kæmpe indre arbejde, det kræver at slippe de dårlige vaner og indarbejde nogle nye og sundere.

De får  helt styr på kostens sammensætning og mærker, hvad de har brug for, og de kommer i gang med helt simple, korte – men supereffektive – træningsprogrammer, der hverken kræver fitnesscenter eller udstyr.

 

Ole tabte 4,7 kilo på forløbets første uge og skrev til mig: En stor tak til dig! Jeg har for første gang i mit liv holdt fast i en kur mere end 3 dage. Denne gang har jeg holdt 7 dage, og jeg har planer om at forsætte. Dit materiale er supergodt. Skal en kur virkelig lykkes for mig denne gang? Jeg tror det. JEG VIL DET!

 

Er onlineforløbet mon noget for dig?

 

Læs mere om forløbet og tilmeld dig lige hér

 

sofiainsta2