Knækbrød med grøntsagsfibre er en fremragende måde at få mere grønt – og til at få brugt de overskydende fibre fra juicepresningen, så de ikke går til spilde.

Jeg bruger altid fibrene fra juicepresningen i madlavningen. Er det rene grøntsagsfibre bruger jeg dem i frikadeller, sammenkogte retter, supper eller brød, og er der også frugtfibre i, er brød og kager oplagt.

Jeg piller de store stykker fra, så det kun er den helt fintmalede pulp, der er tilbage.

Denne portion var med både æble, gulerod, rødbede, squash og glaskål, så den røg i knækbrød.

Knækbrød med grøntsagsfibre
2 bageplader
Print
Ingredienser
  1. 2 dl grøntsags/frugtpulp
  2. 1 dl solsikkekerner malet til mel
  3. 1 dl hørfrø malet til mel
  4. 3 dl blandede frø og kerner
  5. 3 spsk. FiberHusk
  6. 2 tsk. salt
  7. 2 tsk. bagepulver
  8. Timian, rosmarin og oregano
  9. 2 dl vand (eller mindre hvis grøntsagsfibrene er meget fugtige)
Fremgangsmåde
  1. Dejen røres sammen og rulles ud med en kagerulle mellem to stykker bagepapir.
  2. Snittes i firkanter og bages i 55 minutter ved 160 grader.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
Holdbarheden er kortere, når der er grøntsager i brødet, og det bliver lettere blødt, så  lav kun, hvad der kan spises i løbet af nogle dage.

Knækbrød med grøntsagsfibre 

Flere brødopskrifter uden mel og sukker? Min kogebog Low carb lækkerier er fyldt med lækre opskrifter på kager, desserter og andre lækkerier uden mel og sukker.

Eller tjek alle de gratis opskrifter på brød og bagværk i opskriftsarkivet.

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->