Denne skønne greene med æble er proppet med sunde sager og smager fantastisk.

Jeg turde ikke røbe det i overskriften, men en af ingredienserne er jordskokker.

Jordskokker indeholder inulin, der er et såkaldt probiotika. Det betyder, at det er næring til de gode tarmbakterier og dermed støtter din fordøjelse. Desuden giver det lidt sødme til greenien.
Jeg køber jordskokkerne frosne i Irma og bruger nogle skriver ad gangen.

Jeg varierer selvfølgelig opskriften, alt efter hvad jeg lige har på lager, men æblemosten gør virkelig noget for smagen, selvom du sagtens kan bruge vand i stedet, hvis du vil spare lidt på kulhydraterne.
Bananen kan ligeledes erstattes af avocado, og dadlerne kan erstattes af eksempelvis Sukrin Gold.


Jeg foretrækker selv, at alt frugt og grønt er frossent, så greenien er iskold ved servering.

Opskrift (2 glas):

75 gram frossent bladgrønt (jeg bruger mest spinat og lidt grønkål)
Saft fra en lime (eller en citron)
1 banan (også gerne frossen)
5-6 skiver jordskok
1 tsk. chiafrø
1 tsk. hampefrø
1 lille håndfuld mandler
2 dadler
2 dl ufiltreret æblemost
2 dl vand

Blend alle ingredienserne og servér straks.

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->