Der er virkelig mange muligheder for at lave lækre barer med den nye Fibersirup (hvis jeg efterhånden kan blive ved med at kalde den ny) fra Funktionel mad.

Jeg ved, at ikke alle derude har proteinpulver på lager, så derfor eksperimenterede jeg denne gang med at bruge fedtreduceret mandelmel i stedet.

Resultatet blev fint, så min konklusion er, at proteinpulveret fint kan erstattes med mandelmel i de andre opskrifter. Jeg erstattede 50 gram proteinpulver med 40 gram fedtreduceret mandelmel.

Her kommer opskriften på barer med chokolade og peanut.

Kender du ikke fibersiruppen, kan du læse mere om både egenskaber og næringsindhold hér.

Proteinbarer med chokolade og peanut
4 stk.
Print
Ingredienser
  1. 100 gram Fibersirup Gold (IMO)
  2. 40 gram fedtreduceret mandelmel
  3. 15 gram kakao
  4. 20 gram Sukrin gold
  5. 50 gram peanutbutter
  6. 30 gram hakket 85 % chokolade
Fremgangsmåde
  1. Opvarm fibersiruppen til den lige netop bobler.
  2. Bland de tørre ingredienser.
  3. Hæld den varme sirup over peanutbutter og de tørre ingredienser og bland godt.
  4. Tilsæt hakket chokolade og ælt blandingen sammen med hænderne.
  5. Form 4 barer af massen og stil dem på køl en times tid.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
barer med chokolade og peanut

 

Vil du have flere opskrifter med Fibersirup?

Tjek også Proteinbarer med chokoladeKokoskonfekt med ekstra proteinProteinbarer med peanutSukkerfri rabarbersaftSukkerfri granola, Bløde karamellerKokosmakroner, Kokostoppe og Bounty.

 

 

Vil du høre mere fra mig?

 

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.

 

Tilmeld dig lige hér.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden og indtast din mailadresse i feltet – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.