Denne opskrift på LCHF gåsebryst er lidt af en kærlighedserklæring.

Forfatteren Jeanett Veronica Hindberg, der for et par år siden under pseudonymet Bitterfissen Bethany (der i øvrigt har en forkærlighed for gåsebryst og Fernet Branca) gav dette og hint en en verbal overhaling med sin hvasse pen, er “kommet ud af skabet” og har udgivet sin første roman under eget navn.

 

I romanen med titlen “P.S. Trænger til flødeskum og diller” følger vi Jeanetts kamp for inden sin 40 års fødselsdag at blive en ny og bedre udgave af sig selv.

Hun skal tabe en masse kilo, have mere (eller bare noget) sex, og hun skal blive mindre indadvendt og sær.

Vi følger hendes kamp mod kiloene, men vi følger også hendes kamp mod angst, indadvendthed og hendes nogle gange manglende overskud.

 

Hvis man har lidt værkstedshumor, er bogen virkelig sjov, men jeg holder allermest af, at Jeanett tør afsløre alle de punkter, hvor hun skammer sig over sig selv og ville ønske, hun var anderledes.

Så som læser sidder jeg faktisk tilbage fyldt med omsorg for et menneske, der har haft mange udfordringer i sit liv og har formået at vende dem til noget positivt, der kommer os alle til gode.

 

Og hvordan viser man sin omsorg på en bedre måde end at opfinde en opskrift på LCHF gåsebryst, så kvindemennesket kan få stillet sin trang til flødeskum. Én ud af to er slet ikke nogen dårlig statistik.

Gåsebryst er vist oprindeligt med abrikossyltetøj, men nu var det lige hindbær-sæson – men selvfølgelig kan hvilken som helst type syltetøj gå an.

Hvis det skal være nemt kan både syltetøj og marcipan købes færdig.
Og hvis man trænger virkelig meget til flødeskum, kan man jo lave dobbelt portion af cremen.

LCHF gåsebryst
4 stykker
Print
Bund
  1. 1 æg
  2. ¼ dl fløde
  3. 20 gram smeltet smør
  4. 2 spsk. Sukrin gold
  5. ¼ tsk vaniljepulver
  6. 1 dråbe mandelessens
  7. ½ tsk. bagepulver
  8. ½ spsk. Fiberhusk
  9. ¼ dl fedtreduceret mandelmel
Hindbærsyltetøj
  1. 1 dl hindbær (friske eller frosne)
  2. 2 spsk. Sukrin gold
Creme
  1. 1 ½ blad husblas
  2. 2 dl piskefløde
  3. ½ tsk. vaniljepulver
  4. 1 ½ spsk. Sukrinmelis
Marcipan
  1. 150 gram smuttede mandler
  2. 2 spsk. sukrin melis
  3. 1 dråbe mandelessens
  4. 1 æggehvide
Fremgangsmåde bund
  1. Æg, fløde, smeltet smør, sukrin, vaniljepulver og mandelessens røres sammen, hvorefter de tørre ingredienser blandes sammen og røres i. Dejen hældes straks over i en lille, aflang form (f.eks. en rugbrødsform) beklædt med bagepapir og bages ved 180 grader i 12-15 minutter.
Fremgangsmåde syltetøj
  1. Hindbær og sukrin koges op i en lille gryde, koger ved svag varme i 5 minutter og afkøles.
Fremgangsmåde creme
  1. Husblassen lægges i koldt vand i 5 minutter. ½ dl piskefløde lunes, og husblassen smeltes heri. Resten af fløden piskes til skum, hvorefter vaniljepulver, sukrinmelis og husblas piskes i.
Fremgangsmåde marcipan
  1. De smuttede mandler blendes med sukrin melis, æggehvide og mandelessens til en helt ensartet masse. Marcipanen er lettest at arbejde med, hvis den er helt afkølet.
  2. Når bunden er afkølet tages den ud af formen. Den afkølede form beklædes med husholdningsfilm, og bunden smøres med syltetøj og lægges tilbage i formen.
  3. Flødecremen lægges på, og filmen samles stramt om cremen, hvorefter formen sættes i fryseren.
  4. Når kagen er frossen, rulles marcipanen tyndt ud (drys køkkenbord og kagerulle med sukrinmelis) og lægges over kagen, som skæres i 4 "skiver" og tøes op inden servering.
Pynt
  1. Drys med kakao eller pynt med smeltet chokolade.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
Velbekomme Jeanett! Jeg glæder mig til din nye bog.

LCHF gåsebryst

 

Er du mere til hindbærsnitter? Så finder du opskriften i min kogebog Low carb lækkerier sammen med et utal af andre opskrifter på kager, desserter og andre lækkerier uden mel og sukker.

Eller tjek alle de gratis opskrifter på dessert i opskriftsarkivet.

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.