Denne opskrift på LCHF tarteletter kommer med en advarsel!

Jeg kan vel næppe være bekendt at skrive “don’t try this at home”, men jeg vil med det samme gøre opmærksom på, at de tarteletter flere gange var ved at få mig til at græde.

Jeg gentager nok aldrig denne opskrift, men hvis jeg gør, bliver det en kæmpe tærte med fyldet i. 

Glutenfri dej er væsentlig sværere at arbejde med, så dejen gik konstant i stykker. Jeg rullede, udstak, afkølede, opvarmede og prøvede alverdens metoder.

Men til sidst måtte jeg sande, at det letteste simpelthen var at trykke dejen fast i de små forme – uden udrulning.

Nu får I selvfølgelig opskriften alligevel, men skæld mig ikke ud, hvis tarteletbagningen koster både sved og tårer! Jeg tog udgangspunkt i en helt almindelig opskrift fra Arla, men brugte mere kød og grønt.

Jeg har brugt majsmel til at jævne stuvningen. I alt er der 20 gram majsmel i opskriften, hvilket samlet set giver 5 gram majsmel pr. portion.

Jeg har opgivet at jævne med både Husk, guar – og hvad man ellers kan forsøge. Jeg synes simpelthen, det giver for slimet en sovs. Men hvis du vil undgå stivelsen fuldstændig, så vælg noget andet end majsmel. Eller blend suppens grøntsager i sovsen – det gør sovsen tykkere.

LCHF tarteletter med høns i asparges
12 stk.
Print
Kyllingefond
  1. 600 gram kylling (f.eks. overlår)
  2. 3/4 liter vand
  3. 2 løg i grove stykker
  4. 2 gulerødder i grove stykker
  5. 2 porrer i grove stykker
  6. 3 laurbærblade
  7. 1 tsk groft salt
Fremgangsmåde
  1. Bring kyllingekød og vand i kog i en stor gryde.
  2. Skum suppen og tilsæt resten af ingredienserne.
  3. Kog suppen i ca. 45 min.
  4. Tag kød og grønsager op.
  5. Si suppen og skum fedtet af - du skal bruge 2 dl suppe.
  6. Lad hønsekødet køle lidt af og riv det i trevler - med 2 gafler.
Stuvning
  1. 1 glas hvide asparges
  2. 30 g smør
  3. 20 g majsmel
  4. 2-3 dl fond
  5. 1 tsk groft salt
  6. friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Hæld aspargesene til afdrypning i en sigte - gem vandet.
  2. Smelt smørret i en tykbundet gryde ved jævn varme.
  3. Tilsæt majsmelet under kraftig omrøring i ca. 2 min.
  4. Tilsæt aspargesvand og bring opbagningen i kog.
  5. Tilsæt fonden og bring stuvningen i kog.
  6. Vend hønsekød, asparges, salt og peber i.
  7. Kog stuvningen ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til.
Tarteletter
  1. 150 gram blødt smør
  2. 50 gram fedtreduceret mandelmel
  3. 50 gram fedtreduceret sesammel
  4. 1 tsk. salt
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne æltes sammen og stilles koldt et par timer.
  2. Derefter trykkes dejene ud i 12 små siliconeforme.
  3. Tarteletterne bages 20 minutter, til de er lysebrune, ved 180 grader.
  4. De er bløde, når de kommer ud af ovnen, så lad dem afkøle inden servering.
  5. Tarteletterne vendes forsigtigt ud af formene og fyldes med stuvning og serveres med ekstra grønt.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/

LCHF tarteletter

LCHF tarteletter

Vil du finde en lækker salat som tilbehør, så slå dig løs i alle mine andre salatopskrifter hér.

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.