Min fødselsdag nærmer sig, og jeg er ved at afprøve forskellige muligheder for fødselsdagsdessert.

Min 12-årige datter er ude i 4-lags lagkage med fondant i halloween-tema, mens jeg selv er en anelse mere afdæmpet i mine overvejelser.

I weekenden bagte jeg denne æblekage med æbler fra haven og topping af dadler og nødder, der indtil videre er kåret som favorit.

Kagen smager også dejligt uden topping, hvis man gerne vil spare lidt på kulhydraterne.

Er du i tvivl om nogle af kagens ingredienser, så find en beskrivelse af dem lige hér.

Æblekage med dadel/nøddetopping
Print
Ingredienser
  1. 50 gram blødt smør
  2. 1 dl sukrin gold
  3. 1/2 dl yaconsirup (kan erstattes med agave, ahorn eller blot ekstra sukrin gold)
  4. 4 æg
  5. 1 dl syrnet mælkeprodukt (kan erstattes af den fede del af kokosmælken)
  6. 1 dl fedtreduceret mandelmel
  7. 2 spsk. Fiberhusk
  8. 2 spsk. kanel
  9. 2 tsk. bagepulver
  10. 3 æbler i tern
Topping
  1. 200 gram dadler
  2. 100 gram hasselnødder
  3. 50 gram smør
  4. 1/2 dl kokosmælk (eller piskefløde)
Fremgangsmåde
  1. Smør, sukrin, yaconsirup, mælkeprodukt og æg piskes sammen og blandes med de tørre ingredienser.
  2. Æbleternene vendes i, og dejen hældes i en smurt form med en diameter på cirka 20 cm.
  3. Kagen bages 20 minutter ved 180 grader.
  4. Imens køres dadler, nødder, smør og kokosmælk i foodprocessoren til en ensartet masse og fordeles over kagen, der bages færdigt i 10 minutter.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/

Æblekage

 
P.S. Savner du flere opskrifter på brød, kager, desserter og lækkerier uden mel og sukker? Så er min kogebog Low carb lækkerier lige noget for dig!

Skriv den på din ønskeseddel, køb den hos din boghandler.

 

Mere inspiration?

Se alle mine produkter hér

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur, hvor du kan læse mere om de 4 klassiske vægttabsfælder. 

Tilmeld dig lige hér.

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.