Denne maddagbog har ligget lidt i gemmerne, eftersom jeg lige havde en konfirmation, der krævede lidt planlægning og opmærksomhed.

Men fordelen er, at jeg har fået postet opskrifterne fra denne dag, så I ikke behøver at vente på dem.

Generelt er jeg tilhænger af at spise et regulært måltid, når jeg er sulten.

Snacks har det typisk med at glide ned, uden at jeg opdager det, og på denne måde når jeg at få spist lidt mere, end jeg ville have gjort, hvis jeg bare spiste et ekstra måltid.

Men nogle dage ender jeg også med at få en del indenbords mellem måltiderne. Og jeg er ikke engang sikker på, jeg ville have opdaget det, hvis ikke jeg havde dokumenteret alt, hvad jeg spiste denne dag.

Det var faktisk først, da jeg så billederne, det rigtig gik op for mig.

Så lad det hermed være en invitation i et par dage at tage billeder af alt, hvad du indtager. Måske er det mere, end du tror?

 

Nu til sagen:

Faste læsere vil vide, at jeg altid starter dagen med en kop kaffe, og i dag var ingen undtagelse.

Tidligere har jeg drukket rigtig meget kaffe, men efterhånden har jeg skiftet de fleste kopper ud med grøn te.

Derfor drikker jeg kun en enkelt eller to virkelig nydelsesfulde kopper dagligt.

Jeg har en lækker kaffemaskine, der selv kværner bønnerne til hver enkelt kop.

Men jeg mangler stadig at finde de perfekte kaffebønner, der giver den helt rigtige runde, bløde (og endelig ikke syrlige) smag.

Jeg har efterhånden været alle økologiske bønner igennem, men har endnu ikke fundet den helt rigtige.

Har du et godt bud, er en anbefaling i kommentarfeltet meget velkommen.

 

FullSizeRender[2]

 

Efter kaffen gik jeg i gang med dagens arbejde.

Jeg optog en lydfil til min nye online workshop, der omhandler appetitregulering.

Det blev en supergod ydfil, der forhåbentlig vil give alle jer derude forklaringen på, hvorfor I har tendens til at spise lidt for meget.

 

Og ja, jeg har uldbuksen på. Jeg elsker mit uldtøj så højt!

Jeg har en god veninde, som er steinerpædagog, og da hun først fik overbevist mig om lykken ved uld og silke, var der ingen vej tilbage.

 

 

FullSizeRender[7]

 

Under arbejdet drak jeg en hel kande grøn te.

Jeg har altid været lidt kritisk over for grøn te, fordi den let bliver bitter. Men nu har jeg heldigvis fundet mine favoritter.

Grøn Earl gray fra NUTE og Pure fra LØV smager begge helt fantastisk.

 

IMG_4617

 

Som formiddagssnack afprøvede jeg Pukkas hvedegræspulver

Hvis man er blevet lidt afhængig af sin grønne juice, er det rart at have et alternativ i baghånden, hvis man skal på weekendtur eller en længere ferie uden sin juicepresser.

Hvedgræspulveret kommer i praktiske breve, der nemt kan medbringes i håndtasken.

Juicen smager lidt af græs, hvilket måske ikke er så mærkeligt navnet taget i betragtning. En hjemmepresset juice smager selvfølgelig bedre, men smagen var egentlig ok. 

 

FullSizeRender

 

Som en tidlig frokost lavede jeg en  omeletvaffel og krydrede med lidt rester af grøntsager, hjemmedyrkede solsikkespirer og pesto.

 

IMG_4655

 

Ikke så længe efter frokost trængte jeg til en kop kaffe. Det blev til en latte med hjemmelavet mandelmælk, som blev suppleret med lidt kokosnød, som Irma havde været så venlig at skære i mundrette bidder.

 

FullSizeRender[4]

 

Derefter en skål friske jordbær… 

 

FullSizeRender[1]

 

Og en grøn broccolijuice

 

FullSizeRender[5]

 

Alle ovenstående snacks hører jo til i den gode ende, men der er ingen tvivl om, at trangen skyldtes, at jeg egentlig var træt.

Det er altid værdifuldt at se nærmere på, HVAD vores spisetrang egentlig bunder i. Uplanlagt spisning skyldes nemlig aldrig manglende viljestyrke, men derimod at vi på en eller anden måde skal justere vores kost, søvn, væskeindtag, stressniveau eller lignende.

Til aftensmad fik jeg en (okay 2) lækker burger med ost og bløde løg, hvor 2 portobellosvampe fungerede som top og bund. Dertil en lækker salat.

 

FullSizeRender[6]

 

Og så gik jeg selvfølgelig tidligt i seng!

 

Vil du kigge i flere af mine maddagbøger? 

Find dem hér ->

 

Der er kommet masser af nye produkter i Shoppen.

Tjek dem ud hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.

Tilmeld dig lige hér.

 
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.