Hvor skal man dog ende og begynde, når man har så meget, man gerne vil fortælle?!

Hmm – altså min allersmukkeste veninde Susan, startede på onlineforløbet hos Tatjana i januar 2014, og henover de første måneder, bemærkede jeg en tydelig forandring hos hende. Ikke kun på det ydre, hvor kiloene raslede af, men også på den mentale del forandrede Susan sig. Hun strålede som en hel solstråle, humøret var i top og hendes overskud totalt overdrevet.

Dér ramte det mig! Jeg vil have, det hun har! Ikke som i misundelig eller noget, men jeg vil også have det SÅ godt som hun har det, være så glad som hun er, og være så overskudsagtig som hende!

Så beslutningen blev taget, og jeg meldte mig til onlineforløbets vol. 3 hos Tatjana.

Dét er ganske enkelt den bedste gave, jeg nogensinde har givet, eller kommer til at give mig selv! Tænk at jeg skulle være SÅ mange år, om at vælge den rigtige vej – hvad jeg ikke har gjort, for at komme min overvægt til livs, er slet ikke værd at nævne, jeg synes, jeg har prøvet ALT, med større eller mindre held. I hvert fald kan jeg se nu, i bagklogskabens lys, at jeg har kørt stramme vægttabsprogrammer, hvor andre har bestemt, hvad jeg skulle spise, hvordan jeg skulle træne osv. Jeg har tabt mig rigtigt meget på den måde, især GEN-tabt mig, fordi jeg efterfølgende ikke at anede, hvordan jeg skulle holde fast, og leve et naturligt, sundt og godt liv, som min krop ville elske, og derfor tog alle kiloene på igen…

Endelig faldt den store ti-øre… Dette forløb, som har taget fat på rigtigt mange af mine problemstillinger, for eksempel gamle vaner, mønstre og overbevisninger, har vist mig vejen til en ny og bedre mig, både indvendigt og udvendigt.

For første gang i årevis føler jeg mig virkelig smuk, selvom jeg mangler mange kilo, for at kunne kalde mig ”normalvægtig” – men pludselig er det slet ikke så vigtigt, hvad der står på vægten, faktisk er det blevet sekundært, og alle de andre goder er blevet primære. Jeg elsker den lækre mad, der tilfører mig god energi, holder mig mæt længe, smager fantastisk, og har i forløbet fundet min indre mad-guru frem igen. Jeg fremtryller lækre og hjemmekomponerede retter, som familien synes smager himmelsk, og jeg nyder min tid i køkkenet, og at spise med nydelse. Jeg er totalt stabilt kørende i blodsukker, og har ingen cravings eller andet at bokse med, og det tillægger jeg ganske enkelt den lækre og mættende mad, hvor har jeg længtes efter den RO der er i min krop nu!

Jeg føler mig mere energisk, overskudsagtig og glad – i det hele taget, så har jeg det bare fantastisk, og folk kan se det! Folk kommenterer på min glød, min udstråling og mit overskud – det er helt vidunderligt.

Jeg ved ikke hvor mange kilo jeg har tabt, fordi jeg har valgt, at lade min vægt være et stykke tid, det er utroligt befriende ikke at være slave af den mere, for jeg er ikke typen, der bliver motiveret, af at se, at der er røget 300 gram på siden i går, tværtimod kan den slags virkelig slå mig ned – og det har jeg ikke brug for. Jeg har brug for den gode energi til at fortsætte.

Jeg fokuserer denne gang, som jeg ved, er lykkens gang, på rejsen frem for målet – det i sig selv er stort for mig, fordi jeg altid har været så mål-orienteret, bare løbe så hurtigt som muligt, for at komme i mål, uden tanke for, hvordan eller hvad der sker på vejen til målet.

Jeg har indgået en fredskontrakt med min krop, vi har aftalt, at hvis jeg lytter og respekterer min krops signaler, så samarbejder den med mig, for at jeg kan nå mit mål – engang…

Så tusind tak til Susan og Tatjana, gruppen på Facebook og min familie, der virkelig har bakket mig op og støttet mig (og fortsat gør det!) – uden jer, kunne jeg ikke gøre det.

Jeg elsker mit nye liv, og ved, at det her er MIN vej, den gør godt i mig, og den er let at følge, så der for fortsætter jeg…

1. maj-12-. juni 1

1. maj-12. juni 2

Vil du have det, Pernille har fået?
Vi starter 4. september, men straks efter dit køb får du adgang til hele første modul om kosten med alt om kostens sammensætning, opskrifter, indkøbsliste, kosttilskudsmanual m.m.
Og du kan stadig nå at betale for forløbet i tre mindre rater. Læs mere eller tilmeld dig med det samme lige hér.