Her kommer en opskrift på de lækreste proteinbarer med peanut lavet med fibersirup fra Funktionel mad.

Med denne sirup kan du lave de lækreste proteinbarer med den gode konsistens, som du måske kender fra Quest bars.

Fibersiruppen er et helt naturligt produkt, der består af isomalto-oligosakkarider – også kaldet IMO.

Fibrene er uoptagelige for kroppen, så du får den søde smag uden kalorier og blodsukkerstigning.

Siruppen er helt flydende, og når du opvarmer den, inden du blander den med resten af ingredienserne, vil den efterfølgende stivne på køl og give proteinbarerne den helt rigtige konsistens.

Du kan læse mere om fibersiruppen hér ->

 

Jeg har brugt smagsneutralt proteinpulver i opskriften, men eksperimentér endelig med forskellige smagsvarianter. Bruger du et proteinpulver, der er sødet, kan du undlade sukrin gold.

Proteinbarer med peanut
4 stk
Print
Ingredienser
  1. 100 gram Fibersirup clear (IMO)
  2. 50 gram smagsneutralt proteinpulver
  3. 30 gram sukrin gold
  4. 70 gram peanutbutter
  5. 30 gram hakket mørk chokolade
  6. Evt. 50 gram mørk chokolade til overtræk
Fremgangsmåde
  1. Opvarm fibersiruppen til den lige netop bobler.
  2. Bland proteinpulver med sukrin gold.
  3. Hæld den varme sirup over de tørre ingredienser, tilsæt peanutbutter og bland godt.
  4. Tilsæt hakket chokolade og ælt blandingen sammen med hænderne.
  5. Form 4 barer af massen og stil dem på køl.
  6. Overtræk eventuelt med mørk chokolade.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
proteinbarer med peanut 

Vil du have flere opskrifter med Fibersirup?

Tjek også Proteinbarer med chokolade og Kokoskonfekt med ekstra protein.

 

Vil du høre mere fra mig?

 

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk et uddrag af min bog Sunde vaner smuk figur.

 

Tilmeld dig lige hér.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.