Grøntsager er simpelthen Guds gave til mennesket – bogstaveligt talt.

 

Grøntsager mætter, slanker, holder dit tarmsystem i topform og booster din sundhed med vitaminer, mineraler og sygdomshæmmende antioxidanter.

 

Alle der har været med på et af mine onlineforløb eller har læst min bog Sunde vaner Smuk figur ved, at jeg anbefaler at alle mennesker spiser omtrent 750 gram grøntsager dagligt.

 

Naturligvis er det en tommelfingerregel, så er du en småtspisende 65-årig, der vejer 50 kilo, skal du justere mængden.

Men for alle os med normal (eller stor) appetit gør masser af grønt os både slankere, sundere og mere energiske.

 

For nogle er det en udfordring at spise mere grønt. Men hjælpen er nær.

Jeg vil nemlig dele med dig, hvordan jeg – nærmest uden at tænke over det – hver dag spiser et kilo grøntsager.

 

Start dagen med en greenie

 

En greenie er en smoothie lavet af blendede grøntsager med en smule frugt som smagsgiver.

En greenie er perfekt til morgenmaden. Brug den som supplement til den morgenmad, du normalt spiser.

Eller drik den som et selvstændigt måltid, hvor du tilsætter lidt proteinpulver, en håndfuld mandler eller (usaltede) hvide bønner for at få ekstra protein.

 

Prøv f.eks. greenie med spinat og broccoli eller greenie med spinat og mango.

 

Du kan finde endnu flere greenieopskrifter i min e-bog Juice og Detox.

 

Har du prøvet greenien, og er du ikke fan, så læs mit indlæg med de tre typiske greeniefejl.

 

For virkelig at overbevise dig om, hvor nemt det er at lave greenie, har jeg optaget en lille video til dig, hvor du kan følge processen.

 

Se videoen hér:

 

Spis snackgrønt i løbet af dagen

 

Et snackfad (eller en snackboks hvis du er på farten) er en nem og lækker måde at spise masser af grønt.

Det tager 10 minutter at skrælle og snitte, og når grøntsagerne står foran dig, er det langt mindre oplagt at kaste dig over chokoladen.

Hvis du er meget presset på tiden, så køb snackgulerødder, cherrytomater, sukkerærter og bær, så du ikke skal skrælle og snitte.

 

Måske tænker du, at det bliver endnu sundere, hvis du undlader frugten, men husk at dine sunde tiltag skal være noget, du faktisk nyder – ellers glider de gode vaner hurtigt ud i sandet.

Fadet i videoen indeholder 600 gram grønt og 250 gram frugt – og en håndfuld nødder. Og det er altså virkelig en både nem og lækker snack.

 

Se videoen hér:

 

Find inspiration til retter med mere grønt

 

Jeg er blevet ret glad for både grøntsagssupper og grøntsagslasagne. Begge dele er jo proppet med grøntsager og rodfrugter.

Hvis du lever low carb, så brug blade af hvidkål eller tynde skiver squash i stedet for traditionelle lasagneplader – eller brug en blanding.

 

Jeg kan godt lide at lade mig inspirere af vegetar- og raw food-opskrifter. Og jeg er ikke bleg for at tilføje fisk, kylling eller kød!

 

Mine yndlingsbøger med grønne opskrifter er Sunde salater, Vegetar, 42 RAW og Safter.

Og så selvfølgelig min egen Sunde vaner Smuk figur.

 

Har du gode tips til at spise mere grønt?

 

Del dem endelig i kommentarfeltet!

 

spise mere grønt

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->