Jeg får meget tit spørgsmål om, hvor meget og hvor hurtigt man kan forvente at tabe sig på ”low carb kuren”. Og ofte kan jeg mærke, at jeg bliver lidt frustreret.
Og det er der sådan set slet ingen grund til, for det er egentlig et meget naturligt spørgsmål. Det er jo – helt ærligt – de færreste mennesker, der ændrer deres kost af sundhedsmæssige årsager, selvom det burde være den største motivation.
Men nej, vi gør det af kosmetiske årsager. Vi vil være slankere. Og det er der jo heller ikke noget galt med. Så selvfølgelig er det klogt at starte med at afstemme de forventninger, man har til resultatet af en kostænding.
Men vi er nødt til at være realistiske i vores forventninger. Jeg får ganske ofte mails fra klienter, som jeg har vejledt personligt eller som deltager i mine onlineforløb, hvor de giver udrtyk for frustration over, at de ikke kan se resultater på vægten.
Når jeg spørger nærmere ind til de manglende resultater viser det sig ganske ofte, at de har tabt adskillige kilo, cm eller tøjstørrelser. Men de synes ikke, det går hurtigt nok. Eller de er frustrerede over, at de kun taber cm, men ikke kilo.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kunne være skønt at tabe 15 kilo på 2 måneder og for evigt være superslank – vel at mærke uden at sulte eller lide afsavn.
Og jeg ved, at nogle mennesker får så hurtige resultater, ligesom nogle kan holde sig slanke, selvom de spiser masser af slik, brød og fastfood. Men for de fleste er virkeligheden en anden.
Når vi vælger en kostretning, hvor vi hver dag spiser os mætte i masser af grønt, protein og sunde fedtstoffer, skaber vi efterhånden balance i kroppen, så vi undgår sukkertrang og uplanlagt spisning.
I længden vil det føre til varigt vægttab og stabil vægt, fordi vi undgår overspisning i de søde og usunde sager. Men vi sulter jo ikke. Så hvordan kan vi forvente et vægttab på 1 kilo om ugen?
Hvis vi vil have det varige og holdbare vægttab, er vi nødt til at skabe en livsstil, vi kan holde fast i fremadrettet. Og i begrebet ”kur” ligger der, at det er nogle retningslinjer, der skal overholdes i en bestemt periode.
Men det kan ikke nytte noget, at vi bare vil have de næste tre måneder overstået, så vi har smidt ti kilo og kan vende tilbage til vores gamle kostvaner. For med de gamle kostvaner skal de ti kilo nok komme igen.
Derfor er vi nødt til at basere vores kost på sunde tilvalg og ikke en ”kur” med afsavn og fravalg. Og en sådan ændring giver altså ikke et nærmest magisk hurtigt vægttab.
Hvis du kan finde en kostsammensætning, der fungerer for dig, så du er mæt og uden sukkertrang og skaber balance i din krop, kan du også nyde både dessert og rødvin engang imellem, uden at de gode vaner skrider.
Og på den måde kan du tabe dig stille og roligt – måske et kilo eller to om måneden – uden at lide afsavn og uden at du pludselig har presset din krop så hårdt, at den skriger efter næring og tvinger dig i sukkerfælden.
På den måde kan du tabe 15-20 kilo på et år – og så har du resten af dit liv med en slank, sund krop og en stabil vægt.
Et vægttab på 2-3 kilo om måneden er IKKE et langsomt vægttab, og at gå 2 tøjstørrelser ned, selvom vægten ikke rykker sig, er IKKE ensbetydende med, at der ikke sker noget.
Så afstem dine forventninger til hastigheden af forandringerne, og spørg dig selv, hvad der skal til, før din sunde livsstil bliver så attraktiv, at du vil fortsætte at leve sådan, selvom du er et år om at tabe de ønskede kilo.
På mit onlineforløb arbejder vi på at skabe varige forandringer uden fravalg, afsavn og kontrol, men med sunde tilvalg og nydelse.
Vi integrerer de gode vaner en for en, og du får alle mine bedste redskaber til et stabilt og holdbart vægttab. Jeg nyder at følge deltagernes vej mod at blive den bedst tænkelige udgave af dem selv – både fysisk og mentalt!
“Minus 2,1 kg siden starten af forløbet! Plus klar forbedring af kondition, ingen sukkertrang overhovedet, et ansigt der stråler, en mave der er blevet mindre og en krop som trives.”Pernille (allerede efter 2 uger af forløbet)
Straks efter tilmelding får du adgang til hele det første modul om kosten, så du kan tyvstarte allerede nu.
Læs alle detaljer om forløbet hér.
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.
Winnie busch
apr 7, 2014 -
Hej Tatjana
Jeg har flere gange været ved at tilmelde mig til d.18/5 men kan ikke finde ud af om det er noget for mig,jeg er gået fuldstændig i stå efter jeg har været syg
I 5dage hverken spiste eller drak jeg noget og efterfølgende har jeg ikke kunnet komme i gang igen jeg får nærmest kvalme når jeg tænker æg og bacon eller flødesovs der er sikkert nogle gode alternativer men jeg er ikke så kreativ og så bliver det gerne det samme jeg får lavet
Er der flere pladser tilbage?
VH winnie
Tatjana
apr 7, 2014 -
Kære Winnie,
Der er stadig ledige pladser, og jeg vil glæde mig til at have dig med 🙂
Du kan tilmelde dig her: https://wisebody.simplero.com/page/4230-workshop
Kærlig hilsen Tatjana