Jeg er syg! Med høj feber og ondt af mig selv. Faktisk så syg, at jeg ikke har appetit. Derfor står den på blomkålssuppe (og opskriften er af ældre dato – jeg er ikke så overmenneskelig, at jeg opfinder nye rette på mit sygeleje).

Ingredienser (4 portioner):

2 løg

5 fed hvidløg

1 porre

Olivenolie

1 blomkålshoved

Et par kartofler (kan udelades)

1 gulerod

2 bouillonterninger (eller tilsvarende)

Frisk eller tørret timian

1 dl kokosmælk

1 dl cashewnødder

Salt

 

Løg, hvidløg og porre skæres i grove stykker og sauteres møre i en gryde med lidt olie. Blomkål, kartofler og gulerod skæres i mindre stykker og lægges i gryden sammen med timian og bouillon. Grøntsagerne dækkes med kogende vand og koges møre i cirka 25 minutter. Suppen blendes med kokosmælk og cashewnødder og smages til med salt.

 

 

P.S. Det er ved at være sidste chance for at komme med på online-forløbet, som ændrer din krop, dit mindset og dit liv. Læs mere om forløbet og tilmeld dig lige hér