Nogle gange har vi nogle vaner og mønstre, som ikke gavner os det fjerneste. Men alligevel beholder vi dem.

Det gør vi, fordi vi ikke rigtig på det bevidste plan har forstået, hvor tosset vores adfærd er.

 

Forestil dig, du er på vej på arbejde…

 

Du kører i din bil på motorvejen.

Og pludselig havner du i en trafikprop.

Køen er lang, og du kan med det samme se, at du ikke når på arbejde til tiden. 

 

Test dig selv: Hvad vil du gøre i denne situation?

 

1. Vende om og køre hjem igen? Nu kommer du jo alligevel ikke frem som planlagt, så nu kan det være lige meget. Du kan lige så godt køre hjem igen og kravle tilbage under dynen.

 

2. Dytte alt hvad du kan og skælde ud på køen, de andre bilister og verden i al almindelighed? Det er jo HELT idiotisk med sådan en trafikprop midt i det hele.

 

3. Acceptere forsinkelsen og trække vejret? Du skal jo nok komme frem – bare lidt senere end planlagt.

 

Jeg gætter på, du ville vælge mulighed nummer 3.

Måske har du i praksis ind imellem benyttet løsning nummer 2, men set på skrift er du slet ikke i tvivl om, at det eneste fornuftige at gøre i sådan en situation er at acceptere tingenes tilstand. Og at arbejde dig videre hen mod målet i det tempo, det nu kan lade sig gøre. Også selvom det går langsommere end planlagt.

 

Gør du det samme, når det gælder dine sunde vaner?

 

Accepterer du, at alle mennesker lejlighedsvis spiser noget, de ikke havde planlagt? Trækker du vejret og fortsætter videre hen mod dit mål – omend med lidt forsinkelse?

 

Eller bilder du dig selv ind, at du lige så godt kan droppe at nå dit mål? Går du “all in” og fortsætter resten af dagen (weekenden, ugen…) med at spise alle de usunde ting, du kan komme i nærheden af? 

Måske endda “krydret” med løsning nummer 2, hvor du skælder dig selv ud over at have rygrad som en regnorm?

 

Kan vi godt blive enige om – i teorien i hvert fald – at den sidste løsning er helt tosset? At hvis vi kun taler om trafikpropper, så kunne du ALDRIG drømme om at vælge den?

 

Men alligevel vælger du gang på gang den tossede løsning, når det gælder din sundhed

 

Og det skal du altså stoppe med!

Første skridt er at lægge mærke til, når det sker. Det betyder ikke nødvendigvis, at du fra den ene dag til den anden kan bryde et mønster, du har haft i årevis. 

Men pludselig lægger du mærke til, hvor du lyver for dig selv og saboterer dig selv.

Og næste skridt er at kunne gøre noget andet i stedet for.

At kunne trække vejret og acceptere forsinkelsen, men vide at du nok skal nå dit mål alligevel.

 

Vil du have 7 uger med mig, hvor jeg gør dig opmærksom på ALLE de historier, du fortæller dig selv?

 

Og sætter dem i perspektiv, så det bliver helt tydeligt for dig, hvorfor de ikke gavner dig?

Og hjælper dig med at lære at gøre noget andet i stedet for?

 

Lær det på mit online vægttabsforløb ->

E-cover-e1467279786130

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

12509065_512493922243684_5589555032062557378_n