Jeg bevæger mig ud på farlig grund, når jeg taler om low carb og lightsodavand.
Der er ikke noget, der kan få folk op af stolene, som når jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt de kemiske sødemidler nu er helt uskadelige.
For det er ikke entydigt bevist, at de er hverken kræftfremkaldende eller på anden måde sundhedsskadelige!
Lad mig først og fremmest sige, at jeg ikke er bleg for at drikke en cola light i ny og næ.
Jeg kan ikke lide vin og bryder mig meget lidt om andre alkoholiske drikke, men kan sagtens drikke en sodavand, når jeg er ude.
Men det faktum at de kemiske sødemidler er fremstillet ved at skifte en del af sukkermolekylet ud med en del af et brom- eller klormolekyle, finder jeg temmelig afskrækkende.
Og krydret med indholdet af farvestoffer og citronsyre er sodavand noget, jeg har valgt at begrænse mit indtag af.
Jeg får dog mange spørgsmål om, hvorvidt lightsodavand er en god idé, når man vil tabe sig.
Som i: Ja ja, vi ved godt, der er sødemidler i, men hvis det ikke er et spørgsmål om sundhed, men kun om vægttab…
Det korte svar er: Jeg ved det ikke!
Der er nemlig ikke noget entydigt svar på, om lightsodavand for enhver pris skal undgås, når du gerne vil tabe dig.
Nogle mener, at lightsodavand grundet den søde smag sætter en insulinreaktion i gang. På den måde “snydes” vores krop til at tro, at vi spiser sødt, og større sult samt trang til endnu mere sødt kan opstå.
For nogle mennesker kan den søde smag fra lightsodavand dog være en kærkommen hjælp i begyndelsen af en kostomlægning, hvor det kan være svært at sige farvel til alle de søde sager.
Mit bedste råd er derfor at mærke efter, hvad lightsodavand gør ved din krop.
Gør den det lettere for dig at modstå andre fristelser?
Er det lightsodavanden der betyder, at du ikke kaster dig over børnenes fredagsslik eller kagen på arbejdet?
Eller sætter den gang i en kædereaktion af sukkertrang og overspisning?
Hen ad vejen kan du forsøge at erstatte lightsodavanden. Prøv i stedet:
- Danskvand med smag, f.eks. Egekildes udgave med æble og kiwi
- Iskoldt vand med isterninger og skiver af citron, lime, agurk, ingefær eller lidt mynteblade
- Søde teer, f.eks. Cool mint eller Yogi chokoladete
- Hjemmelavet sodavand med citron eller appelsin
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.
Annika
sep 10, 2014 -
En af de ting folk ikke sætter fokus på ved sodavand, er at det også er en dårlig ting for vores knogler (sukkerfri eller ej)….
Drkker selv alt for meget af det 🙁 :$
Tatjana
sep 11, 2014 -
Præcis, og det skyldes fosforsyren. Endnu en grund til at lave sin sodavand selv 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
Diana
sep 11, 2014 -
Rigtig interessant. Jeg bliver også dagligt spurgt om det i klinikken – og svarer også lidt vævende. At der er ikke evidens for at det påvirker vægttabet negativt, men at jeg ikke ved hvad det ellers gør. Og så tror jeg også på den med, at der er insulinrespons i det øjeblik sødemidlet landet i kroppen…..
Jeg tror ikke at vi får det endegyldige svar via forskning – der er vist ikke penge i, at bevise, at det er skadeligt :s
Tatjana
sep 11, 2014 -
Lige præcis – men der er til gengæld utrolig mange penge i at bevise, at vi roligt kan drikke det i store mængder 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
skrotbiler
sep 23, 2014 -
Jeg tror ikke at vi får det endegyldige svar via forskning – der er vist ikke penge i, at bevise, at det er skadeligt :s