Jeg er ikke selv scones-typen – hvis sådan en type altså findes.

Jeg synes, scones er sådan en lidt mystisk blanding af brød og kage, og jeg vil helst have enten eller.

Men når en af mine søde læsere sidder og savner en opskrift på scones, må jeg naturligvis træde til.

Scones er jo ret sprøde, og den sprødhed er stort set umulig at genskabe uden gluten og sukker. Men spises de helt nybagte, synes jeg faktisk, de er helt gode.

Allerede efter et par timer, begynder de at blive bløde i det.

Jeg er ikke scones-ekspert, så jeg er måske ikke den rette til at bedømme, om opskriften kan leve op til originalen. Men jeg stoler på, I giver mig tilbagemeldinger.

Så fra dig til mig, Bodil – opskriften på glutenfri, sukkerfri scones.

 

Ingredienser (8 stk.)

90 g fedtreduceret mandelmel
1 spsk. fiberhusk
20 gram sukrin gold
½ tsk. salt
2 tsk. bagepulver
50 gram smør
1 dl creme fraiche
½-1 dl piskefløde 
20 gram chokolade

 
Fremgangsmåde:
 
De tørre ingredienser røres sammen i en skål.
Smørret smuldres deri, og når det er blandet godt, samles dejen med creme fraiche og fløde.
Dejen trilles til en aflang pølse og skæres i 8 stykker, som lægges på en bageplade med bagepapir.
Bages i ovnen ved 175 grader i 12-14 minutter.
Nydes mens de er lune.
 
 
sukkerfri scones

Mit nye fantastiske onlineforløb er i shoppen! Og der er early bird rabat!

Læs alt om forløbet hér – >

 9m

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter. 

Tilmeld dig lige hér.

 e-bog

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.