Er du helt oppe at spise 70-80% fedt?
Jeg vil anbefale dig at spise dine kulhydrater om aftenen og efter træning. Spiser du dem om morgenen, vil de i højere grad påvirke dit blodsukker resten af dagen.
Det er klart, at når du tilføjer kulhydrater til måltidet, skal du skære ned på noget andet, og der ville fedtet være oplagt at reducere.

Kærlig hilsen Tatjana

Det er meget forskelligt, Christine.
Grundlæggende skal vi være opmærksomme på, at vores krops behov ændrer sig alt efter insulinfølsomhed, aktivitetsniveau, kropsfedtprocent, hormonel cyklus m.m.
Jo lavere kropsfedtprocent og jo højere aktivitetsniveau – des større kulhydratindhold i kosten tolereres. Derfor ser jeg ofte slanke og aktive kvinder på LCHF, som snacker alt for store mængder af nødder og ost – i virkeligheden fordi deres krop hungrer efter kulhydrat – og som begynder at tabe sig, når de tilføjer flere kulhydrater til deres kost.

Og i øvrigt er jeg enig med Lars i, at kroppen har en evne til at tilpasse sig både kost og træning, så det kan sagtens give mening at ændre strategi engang imellem, hvis man gerne vil tabe sig.

Jeg er lidt modstander af “ædedagen” – jeg synes det giver en tendens til afsavn/kontrol kontra overspisning, som i min verden ikke helt hænger sammen med nydelse og kroppens behov. Desuden har nogle mennesker evnen til at overspise i en sådan grad, at de faktisk kan tage på af bare en enkelt voldsom “ædedag” om ugen.

Men jeg er helt klart tilhænger af, at man engang imellem vælger at nyde nogle ting, man ikke spiser til hverdag – og det kan altså sagtens være kartofler og vindruer, det behøver jo ikke være junkfood.

Charles Poliquin, som jeg er uddannet af, anbefaler “carb cycling” – at man et sted mellem hver 4 og 7 dag (afhængig af kropsfedtprocent og kulhydrattolerance) spiser et stivelsesholdigt aftensmåltid, men det er jo ikke det samme som en hel “ædedag”.

Du kunne jo prøve dig frem – f.eks. med en dag om ugen, hvor du spiser ris og frugt til din aftensmad, og se, hvilke resultater, du får med det 🙂

Kærlig hilsen Tatjana

En af de ting som gør at kroppen “udvikler” sig, bliver stærkere efter træning eller man får større muskler er netop det, at man “stresser” kroppen.
Man skal gerne skifte øvelser indimellem, sørge for at presse sig selv og øge vægten eller gentagelserne (alt efter ens mål). Også selvom de sidste par gentagelser måske ikke er “perfekt form”, så har man stadig gjort noget udover det sædvanlige, og dermed stresset kroppen mere end den er vant til.
Hvis man altid træner de samme øvelser, ikke tager flere gentagelser eller øger vægten, så vil kroppen vænne sig til træningen. Når kroppen vænner sig til træningen, så bliver man ikke udfordret, og ens træning går reelt set i stå. Min personlige erfaring er, at der går “muscle memory” i det – kroppen forbliver i en stilstand, og bliver hverken bedre eller værre.

Det jeg har kunnet mærke på mig selv, er at princippet er præcis det samme omkring kost. Hvis man kører striks LCHF over en længere periode, så går kroppen i en slags “dvale”, som ikke nødvendigvis føles skidt eller betyder at man får det dårligt. Men hvis ens mål er at smide de sidste par kilo, så hjælper det ikke noget 🙂 Derfor tror jeg det er vigtigt at man “stresser” kroppen, eller giver den et “chok” engang imellem.

Hvis man læser lidt omkring “Slow-Carb”-princippet, der minder ret meget om LCHF, så er en af de vigtigste pointer her faktisk, at man har en “cheat day” om ugen, hvor det gælder om at spise (nej, faktisk æde ;-)) alle de ting man normale ikke “må”, for at give kroppen et godt “spark i røven”, så den ikke bare går i dvale 😉 Der kan læses mere om slow-carb på http://en.wikipedia.org/wiki/Slow-Carb_Diet og i bogen “The 4-hour Body” af Tim Ferriss 🙂

Det skal siges, at jeg ikke har nogen som helst professionel erfaring med hverken kost eller træning – så det er rent personlige erfaringer jeg bygger mine påstande på 🙂