Forleden dag postede jeg et indlæg med min maddagbog fra en dag, hvor der var røget en del snacks indenbords.
Kvaliteten og de sundhedsmæssige fordele af mine snacks var der intet at udsætte på, men øget trang til at spise bunder som regel i, at vi på en eller anden måde har overhørt kroppens behov. Eller at der er noget i vores livsstil (kost, søvn, stress), vi har brug for at justere.
For mit eget vedkommende handlede det om, at jeg var træt!
Men SKULLE vi nu komme i den situation, at vi har behov for ekstra snacking, er det godt at have et fornuftigt alternativ i baghånden.
F.eks. disse lækre saltmandler med timian.
De er også fantastiske som salatdrys.
Jeg har brugt flagesalt fra Læsø, men selvfølgelig kan man bruge en hvilken som helst type salt.
De tager en halv time at lave, og de smager forrygende!
- ½ dl havsalt
- 1 ½ dl kogende vand
- 2 dl mandler
- Et par timiankviste eller lidt tørret timian
- Lidt havsalt til drys
- Vand, salt og mandler røres sammen og trækker et kvarter.
- Vandet hældes fra, og mandlerne fordeles på en bageplade og drysses med timian og lidt ekstra salt.
- Mandlerne bages i ovnen ved 180 grader i cirka 15 minutter.
Der er kommet masser af nye produkter i Shoppen.
Vil du høre mere fra mig?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).
Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.
Tilmeld dig lige hér.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.