Jeg blev også skrækslagen, da jeg hørte om det! Jeg har tidligere været heftig café latte drikker, så man skulle tro, at ethvert mælkealternativ var blevet afprøvet, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne tåle mælk. Men faktisk vænnede jeg mig hurtigt til at drikke kaffen sort – så drikker jeg heller ikke lige så meget af den. Så det uhyggelige ord æggemælk forsvandt hurtigt fra min bevidsthed. Men forleden stødte jeg på det igen…
De kvinder (og mænd), der har købt min Livsstilsguide har deres egen lukkede Facebookgruppe til at udveklse erfaringer, trøst – kort sagt dele hvad der dukker op, når man er midt i en kostomlægning. Der er over 600 medlemmer og livlig aktivitet i gruppen, og forleden meldte Xenia sig på banen som fortaler for æggemælk, og flere andre af gruppens medlemmer støttede op.
Nu vil jeg jo ikke have siddende på mig, at jeg er bange for at teste opskrifter, selvom de lyder en smule skræmmende, så jeg gik i gang efter den svenske LCHF-dronning Anna Halléns opskrift. Jeg brugte en del mindre kokosolie i min opskrift, men det er jo smag og behag.
Ingredienser:
1-2 spsk. kokosolie
1 æg (evt. pasteuriseret)
1 1/2 dl kogende vand
1 dl koldt vand
Æg og kokosolie piskes med stavblenderen (eller lignende). Det kogende vand tilsættes og piskes med, hvorefter det kolde vand tilsættes må samme måde.
Mælken egner sig til café latte, kakao, chai te eller lignende.
Det er virkelig sjældent, min mand nægter at teste mine nye opskrifter, men denne gik han altså ikke med på. Jeg testede den i kaffen og syntes egentlig, at den var okay. Jeg bruger Urtekrams kokosolie, fordi jeg elsker smagen af kokos, men lige præcis i denne opskrift, vil en smagsneutral nok gøre sig bedre. Og hvis man er til kakao, er mælken et sikkert hit!
Så selvom opskriften lyder farlig, så brug et æg på at prøve den – og lad mig høre, hvad du synes.
Har du brug for inspiration til at komme i gang med en sundere livsstil?
Så se nærmere på mit 10-ugers online vægttabsforløb spækket med alle de redskaber, du behøver for at ændre livsstil – og fastholde den!
Du får straks efter betaling adgang til hele første modul med vejledning i kostens sammensætning, opskrifter, indkøbsliste, sukkerafvænningsguide, kostdagbog og meget mere, så du kan gå i gang med det samme.
Læs mere om forløbet og tilmeld dig lige hér
Heidi Oliveira
jan 13, 2014 -
Sjovt at du gerne vil have smagsneutral kokosolie – jeg synes smagen af kaffe og kokos er så lækker 🙂
Og til dem der ikke har prøvet, det smager godt, det mætter – lad jer overraske 😉
Tatjana
jan 14, 2014 -
Siden jeg skrev indlægget, har jeg faktisk også vænnet mig til det 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
Louise
nov 29, 2014 -
Kan ægge-mælk holde sig på køl eller skal det bruges med det samme? – Jeg har kastet mig ud i en æggekakao og er enormt positivt overrasket – det var virkelig lækkert 🙂
Tatjana
dec 1, 2014 -
Æggemælk kan sagtens holde sig på køl 🙂
Ja, æggekakaoen er fantastisk! Jeg tror ikke, jeg har hørt om nogle, der ikke er blevet positivt overraskede!
Kærlig hilsen Tatjana