Mange mennesker opfatter skyr som en supersund fødevare, som man endelig skal spise, hvis man gerne vil tabe sig.
Dertil kommer, at skyr virkelig er et nemt morgenmåltid, og tilføjet rigeligt med mandler, bær, mysli og sødning smager det jo ligefrem som en dessert.
En af de første ting, jeg lærer både mine 1:1-klienter og deltagerne på mine vægttabsforløb, er at spise protein til alle måltider.
Protein mætter så godt, at du automatisk spiser mindre, og desuden er det med til at holde blodsukkeret stabilt, så du undgår sukkertrang senere på dagen.
Med protein mener jeg æg, fisk, fjerkræ, skaldyr, vildt, kød og tilsvarende fødevarer. Og jeg får næsten altid spørgsmålet:
Hvad med skyr? Det har jo et højt proteinindhold!
Jeg vil starte med at gøre helt klart, at hvis du nyder din morgenskyr (eller et andet syrnet mælkeprodukt), taber dig (såfremt det er, hvad du ønsker) og ikke har problemer med sukkertrang og lavt energiniveau i løbet af eftermiddagen eller om aftenen, så skal du endelig fortsætte.
Vi er alle forskellige, og det er aldrig nødvendigt at ændre på noget, der fungerer godt.
Men hvis du har følelsen af at “gøre alt det rigtige”, men alligevel ikke rigtigt slippe af med fedtdepoterne, og hvis du ofte oplever sukkertrang, så kan det virkelig godt betale sig at kigge nærmere på din morgenmad.
Skyr og væksthormon
Mælk og mælkeprodukter bliver i høj grad brugt blandt bodybuildere, der gerne vil tage på – naturligvis, for mælk er designet til at øge vækst.
IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et væksthormon, der har til formål at få både dyre- og menneskebørn til at vokse. Væksthormonet findes derfor i mælk.
Dette væksthormon er identisk i komælk og kvinders modermælk, og undersøgelser viser, at en kost med et højt indhold af mælk øger mængden af IGF-1 med 10-20 % hos voksne.
Desuden øger IGF-1 antallet af celler, der bliver til fedtceller.
Læs mere i denne artikel skrevet af blandt andet overlæge Karen Østergaard.
Skyr og insulin
Camilla Hoppe, som er forsker ved DTU, har påvist en sammenhæng mellem indtag af mælkeprotein og insulinresistens.
2 grupper af 8-årige drenge indtog dagligt 53 gram protein fra henholdsvis kød og mælkeprodukter.
Efter 7 dage var mælke-gruppens fastende niveauer af insulin fordoblet, mens kød-gruppens insulinniveauer var uændrede.
Læs resultaterne af undersøgelsen hér ->
Der har været en tendens til at tro, at laktosefri mælkeprodukter var et godt alternativ, men de er kun relevante for mennesker med laktoseintolerance.
I forhold til blodsukkeret og dermed tendens til sukkertrang, er det altså snarere mælkeproteinerne, der er problemet.
Hvad skal jeg så spise til morgenmad?
Jeg anbefaler i virkeligheden, at du spiser det samme til morgenmad, som du gør til dine andre måltider. Det kan være rester fra aftensmaden, omelet og råkost eller frikadeller, laks eller lignende.
Nogle bliver vældig triste ved tanken om at skulle spise aftensmad til morgenmad. Men ganske ofte er det fordi, de faktisk endnu ikke er sultne.
Hvis du venter med at spise, til du faktisk er sulten, har du meget mere lyst til “rigtig mad”.
Læs mit indlæg om at udskyde morgenmaden hér ->
Jeg har haft et utal af klienter, der har haft modstand mod at droppe mælkeprodukterne om morgenen, men som efter at have afprøvet en anden start på dagen aldrig går tilbage til de gamle vaner.
Så lad mig invitere dig til i 14 dage at skifte mælkeprodukterne ud med en omelet med råkost, et spejlæg med snackgrønt eller lidt rester fra aftensmaden.
Mærk efter hvordan det påvirker din sukkertrang, din appetit og dit vægttab.
Og afprøv efter et par uger din “gamle” morgenmad.
Er der ingen som helst forskel, så kan du glad fortsætte med mælkeprodukterne, og hvis sukkertrangen efter et par dage vender tilbage, ved du hvorfor.
Har du brug for et alternativ til mælk i kaffen?
Så læs mit indlæg om guide til plantemælk hér ->
Har du selv erfaringer med forskellige typer morgenmad? Del endelig i kommentarfeltet!
Der er helt nye produkter i shoppen!
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Anita
okt 13, 2016 -
IGF-1, hvis man injicerer det får altså fedtdepoterne til at smælte væk, jeg har selv prøvet det, uanset hvad du spiser bevarer du muskelmassen og fedtet forsvinder fra kroppen, det er det rene magi og derfor populært hos bodybuildere – så når du siger man bliver fed af IGF er det altså det rene sludder – der må være andre faktorer der evt gør at mælkeprodukter feder hvis det er rigtigt!
Sofia
okt 13, 2016 -
Hej Anita,
Læs endelig artiklen om IGF-1 og overvægt, som jeg linker til i indlægget. Den er skrevet af blandt andet en overlæge og en biolog.
Jeg ved, det er meget almindeligt blandt bodybuildere at tage både væksthormon, insulin, testosteron og sågar HcG. Det er dog mit indtryk, at de tager det for at øge deres muskelmasse. Når man øger sin muskelmasse ved tung styrketræning, er det naturligt, at fedtprocenten samtidig falder. Men det er jo absolut ikke det samme som at IGF-1 smelter fedtdepoterne væk hos almindelige mennesker. Du må meget gerne give mig henvisninger til undersøgelser, der viser det 🙂
Kærligst Sofia