Her får du en opskrift på en lækker choko-blåbærsmoothie.
Hvis man lever virkelig low carb, udelader man også frugt fra sin kost – visse mennesker endda bær.
I træningsverdenen bruges begrebet “earn your carbs”, hvilket betyder at man skal gøre sig fortjent til sine kulhydrater.
Efter en hård træning, skriger alle vores celler på næringsstoffer, og kulhydraterne lagres i musklerne, der er tomme efter træningspasset.
Hvis vi derimod spiser kulhydraterne på fyldte depoter er risikoen for fedtlagring større.
Denne smoothie smager vidunderligt, så den er hele træningen værd! Den er dog bedst, hvis bananen er frossen, så på den måde kræver den en smule forberedelse.
- En frossen banan
- 125 gram frosne blåbær
- 2 dl kokosmælk (jeg blander det fede og det tynde - måske lidt ekstra af det tynde)
- 40 gram smagsneutralt proteinpulver
- 4 store spsk. kakao (alt efter styrken - prøv dig frem)
- Korn fra 1/2 stang vanilje
- Sødning efter smag - jeg brugte et par dråber stevia
- Hele herligheden blendes og nydes iskold
Jeg spekulerer på, om stevia ligesom oliven er noget, man skal præsenteres for et antal gange, før man har vænnet sig så meget til smagen, at man kommer til at holde af den?
I starten kunne jeg slet ikke holde stevias anis-agtige eftersmag ud, men nu lægger jeg ikke ret meget mærke til den i smoothies.
Servicemeddelelse: Der er 612 kalorier, 33 gram protein, 35 gram kulhydrat og 37 gram fedt i hele balladen, hvis man skulle være interesseret i den slags detaljer 🙂
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Helene
feb 14, 2015 -
Wow hvor lyder den lækker. Den må jeg prøve efter næste træning. Lægger en banan i fryseren nu mens jeg husker det
Sofia
feb 16, 2015 -
God fornøjelse med den 🙂
Kærligst Sofia