På min workshop i søndags faldt talen flere gange på comfort food.

Comfort food er en betegnelse for fødevarer, der giver os en følelse af tilfredsstillelse og tryghed. Det kan være fødevarer, der giver os dejlige minder om barndommen eller fødevarer, vi forbinder med velbehag, hygge og socialt samvær.

Efter min mening er der faktisk ingen fødevarer, der er “forkerte” at spise. Der er intet galt med hverken piskefløde, mørk chokolade, mandler, brøderstatninger eller for den sags skyld kartofler. Det er mængden af dem, der er problematisk. Og desværre har vi en tendens til at spise alt for meget af vores comfort foods.

Når jeg generelt er forbeholden over for brøderstatninger, nødder, ost og piskefløde i den daglige kost, handler det primært om, at det er fødevarer, vi meget let kommer til at spise for meget af. De er meget energitætte (altså, de har et højt kalorieindhold), og selvom jeg ikke er tilhænger af kalorietælling, nytter det selvfølelig ikke noget, hvis vi indtager mere energi, end vi forbrænder. I så fald tager vi på.

Mange af os har fra naturens side en appetitregulering, der gør os i stand til at overspise. Det var nødvendigt, dengang vi havde perioder med tvangsfaste og perioder med tilgang til mad. Nu til dags kommer perioderne med tvangsfaste aldrig, så derfor skal vi passe på ikke at overspise. Og når vi indtager fødevarer, der giver os en comfort food-effekt, kommer vi meget let til at indtage for store mængder.

På Facebook findes der mange forums til inspiration og udveksling af opskrifter. Det er virkelig positivt, at man kan finde mennesker at udveksle erfaringer med, men det kan også være en ulempe, hvis man er nybegynder, for man kan risikere at få nogle virkelig dårlige råd.

Blandt andet fandt jeg på et sådant forum et forslag til en drik, der i dette tilfælde udgjorde morgenmaden, lavet af 10 gram chokolade, 2 spsk. kokosolie, 1 æg og 2 dl (!!) piskefløde.
Jeg kunne ikke dy mig for lige at energiberegne drikken, som viste sig at indeholde omtrent 1150 kalorier, 12 gram protein, 13 gram kulhydrat og 115 (!) gram fedt.
Her har en gennemsnitlig kvinde fået dækket næsten ⅔ af sit daglige energibehov uden at få specielt meget protein og uden grønt overhovedet! Bevares, drikken giver mæthed til langt ud på eftermiddagen (det manglede ligesom også bare), men der skal immervæk gnaskes nogle grøntsager og noget kød resten af dagen, hvis man vil opnå bare en nogenlunde balance mellem næringsstofferne.

En sådan drik er i mine øjne comfort food – ikke mad! Hvis man nu synes, den smager vidunderligt er der selvfølgelig ikke noget i vejen for at nyde den (eller det halve af den) som dessert i ny og næ, men vi narrer altså os selv, hvis vi lader som om, den er et fornuftigt måltid.

Min påstand er derfor, at det ikke er bestemte fødevarer, der gør dig overvægtig, men derimod mængden, frekvensen og måden du spiser dem på.

– Det er ikke det stykke kage du nyder til din datters konfirmation,  der gør dig overvægtig, men derimod den pose kager du et par gange om ugen spiser i bilen på vej hjem fra arbejde!

– Det er ikke fetaosten i salaten eller et skvæt fløde i sovsen, der gør dig overvægtig, men derimod den portion flødeskum med hakket mørk chokolade, du spiser efter en hård dag!

– Og det er ikke den is du nyder på havnen med dine børn en søndag eftermiddag, der gør dig overvægtig, men derimod den liter Carte Dór du spiser foran fjernsynet, fordi den alligevel er åben.

Jeg har ofte skrevet, at de mennesker, der har succes med kostomlægning og vægttab er dem, der formår at slippe deres dårlige vaner. Desværre tager rigtig mange af os vores dårlige vaner med, når vi ændrer livsstil og bliver eksperter i at “snyde inden for rammerne“.
Måske ændrer vores comfort food sig fra at være franskbrød med syltetøj til at være stenalderbrød med tandsmør eller fra at være Snickers til at være 85% chokolade med peanutbutter. Og det er uden tvivl en sundhedsmæssig fordel, men det giver ikke nødvendigvis resultater på vægten.

Så i stedet for at være frustreret over, at ingen metoder virker eller desperat at skære mere og mere ned på kulhydraterne uden at få den ønskede effekt, så kig nærmere på dine comfort foods og overvej, hvordan du kan tilfredsstille dine behov på en anden måde end med mad.
Det kan du læse mere om i dette indlæg.

P.S. Susan har givet slip på sine dårlige vaner og har tabt 21 kilo siden januar! Læs hendes historie og se hendes før- og efterbilleder (hvor hun dog “kun” havde tabt 12 kilo) hér.