Det er ingen hemmelighed, at børns kost ligger mig meget på sinde. Både i mit arbejde som lærer og i mit eget forældreskab har jeg erfaret, at kosten har stor betydning for børns trivsel. Når folk fortæller mig om deres besværlige børn, der ikke trives og er uoplagte, krævende eller opfarende, får jeg altid sådan lyst til at spørge ind til børnenes kost.

Men det pirker til folks dårlige samvittighed. De proklamerer, at deres børn ikke vil spise andet end toastbrød, og at det da er synd for børn, at de skal være anderledes eller aldrig må få vingummibamser.

For det første har jeg aldrig hørt om børn, der i længere perioder sultestrejker grundet fraværet af toastbrød. Og for det andet er det da frygtelig synd for de trætte, uoplagte og usunde vingummibamsebørn, der bliver spist af med syntetiske uhyrligheder i stedet for naturlige, nærende ingredienser – ja, i min optik, naturligvis.

Men det kræver da overskud og vilje samt nogle kampe at minimere (og jeg skriver med vilje ikke udelukke, for det kræver nærmest en overmenneskelig indsats) sine børns indtag af sukker og hvedemel.

Blogindlæg med madpakkeinspiration er på vej.

Her kommer til gengæld et læserbrev fra mig til Roskilde Kommune for at forhindre, at min datter fik en ugenlig dosis kage, dengang  hun gik i børnehave.

Det er fra 2006, men jeg føler alligevel behov for at dele det. Og faktisk lancerede Roskilde Kommune efterfølgende en kostpolitik, så fredagskagen i børnehaven forsvandt.

Folk må gerne vende øjne af mit engagement – jeg har med læserbrevet gjort en forskel for min datters og mange andre børns sundhed.

Åbent brev til formanden for Skole- og Børneudvalget i Roskilde:

Andelen af overvægtige danskere er markant stigende, og efterhånden vejer halvdelen af voksne mænd og en tredjedel af voksne kvinder for meget. Det går ud over deres helbred, hvilket koster samfundet dyrt. I barndommen grundlægger vi de kostvaner, vi tager med os ind i voksenlivet, men allerede hér går det galt: I løbet af de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet i Danmark. For meget sukker og for lidt motion er de to store syndere. Der skal ikke meget sukker til, før tomme kalorier optager pladsen for livsvigtige næringsstoffer – et enkelt stykke kage på 65 gram indeholder den mængde sukker, et barn mellem tre og seks år må få i fire dage.

I januar 2006 foretog to studerende fra Suhrs Seminarium en undersøgelse blandt 49 integrerede institutioner i Københavns Kommune (Artikel i Børn & Unge nr. 11, marts 2006). Undersøgelsen viste, at de fleste institutioner jævnligt deler sødt ud til børnene, og at hver fjerde institution har en ugentlig kagedag.

De to studerende finder det dybt bekymrende, at børn helt ned til et års-alderen fylder sig med kage og slik, mens de opholder sig i vuggestue eller børnehave, og de fastslår, at nogle børn indtager langt over den anbefalede mængde sukker, allerede mens de opholder sig i institutionen.

Endvidere mener de, at det er utopisk at tro, at pædagogerne hver dag får informeret alle forældrene om, hvad deres børn har fået af sødt. Således har forældrene ikke længere kontrol over deres børns sukkerindtag, og der er risiko for, at børnene får langt mere sukker end anbefalet.

Ud over overvægt og dårlige tænder giver et højt sukkerindtag store udsving i blodsukkeret, og resultatet er børn, der først bliver hyperaktive og overgearede og siden hen trætte, utilpasse og ukoncentrerede. Det kan hverken pædagoger eller forældre være tjent med.

Med to børn har jeg selv været i kontakt med flere af Roskilde Kommunes daginstitutioner. Fælles for disse er imødekommende og kompetent personale samt gode fysiske rammer, men desværre også fraværet af en sukker-politik.

Kiks, koldskål, saftevand og kanelbrød virker måske umiddelbart uskyldigt, men bidrager sammenlagt væsentligt til et børnehavebarns samlede ugentlige sukkerindtag. Dertil kommer slik, is og kage, der deles ud til børns og pædagogers fødselsdage, når pædagoger stopper, når børn kommer tilbage fra ferie etc.

De 0-3-årige går heller ikke ram forbi. I velkomstbrochuren fra en af kommunens integrerede institutioner opfordres forældrene til at medbringe slik eller kage, når barnet har fødselsdag.

Jeg er bekendt med, at enkelte af kommunens institutioner har valgt at bandlyse sukkeret og dermed signaleret, at det er forældrenes, ikke institutionernes, opgave at præsentere børnene for slik og søde sager.

Men burde det ikke snarere være en politisk beslutning end op til den enkelte institution? Det er naivt at lære børnene usunde kostvaner fra vuggestuealderen og derefter forvente, at de som voksne ikke udvikler overvægt, sukkersyge og andre livsstilssygdomme.

Skal vi ikke se at få sukkeret ud af børnenes daginstitutioner, så vi på længere sigt kan spare på udgifterne til sundhedsvæsnet? Jeg stiller mig gerne til rådighed som konsulent.

Tatjana Albinus

Ernærings- og husholdningsøkonom og folkeskolelærer