I dag udkommer Kate Harrisons meget omtalte bog 5:2 diæten på forlaget Peoples Press.

Bogens titel dækker over begrebet periodisk faste. Princippet er, at man spiser almindelig sundt 5 dage om ugen, og at man de sidste to dage (eller flere, hvis man vil) nøjes med 600 kalorier.

De to dages kalorieunderskud vil betyde, at man taber i vægt, selvom man spiser normalt resten af ugen. Man kan fordele de 600 kalorier ud over dagen, som man har lyst til – enten på tre måltider fordelt over dagen, eller samlet på et enkelt måltid.

I øjeblikket skrives der meget om periodisk faste. De fleste er enige om, at det ikke på nogen måde er skadeligt for kroppen at faste engang imellem.

At give fordøjelsen en dags pause er ikke usundt, og undersøgelser tyder på, at faste kan forbedre både vores appetitregulering (altså mæthedsfølelse) og vores insulinfølsomhed (altså vores blodsukkerbalance).

Desuden er det sundt for mange af os at se vores angst for at blive (for) sultne i øjnene. Når vi spiser, udvider mavesækken sig, og jo mere vi spiser, des mere udvider den sig. Man kan simpelthen “træne” sin mavesæk større.

Ved fedmeoperationen gastric bypass formindsker man mavesækken igen, så patienten kan spise mindre – indtil mavesækken (måske) igen bliver “trænet” større. Ved faste trækker mavesækken sig sammen, og når den har haft et døgns tid i fred, bliver man hurtigere mæt.

Men det kræver selvfølgelig opmærksomhed på, at spise sig mæt i de rigtige ting og ikke give efter for trangen til det usunde (når nu man ikke har spist i et helt døgn!).

Kate Harrison er journalist og understreger, at hun ikke har hverken ernæringsfaglig eller medicinsk baggrund, men kun udtaler sig på baggrund af egne og andres erfaringer.

Jeg kan godt lide, når folk er ærlige omkring, hvad de står for. Så ved man, hvad man får. Og her får man en underholdende og let læst bog med tips til, hvordan man tilrettelægger sin faste og opskrifter til fastdagene.

Til gengæld får man ikke de store videnskabelige udredninger. Dem glæder jeg mig til at læse, når Anders Nedergaard m.fl. til efteråret udgiver 1-dagskuren.

Uanset hvilken metode vi vælger, gavner det vores generelle sundhed at holde vores vægt inden for normalområdet. Denne metode kan virke overskuelig, fordi man kun skal lide afsavn et par dage om ugen og ellers kan spise almindeligt.

Man skal bare være varsom med kun at spise “normalt” de resterende dage. Generelt synes jeg, man skal mærke efter i sin krop, om faste føles godt. For nogle falder det helt naturligt – de tænker nærmest ikke på mad under fasten og føler sig friske og klare i hovedet.

For andre er det en kamp minut for minut – de bliver trætte, irritable, uoplagte og så sultne, at de pludselig falder i Ben & Jerrys-bøtten med et brag. Prøv dig frem!

Du kan købe 5:2 diæten i din boghandler eller hér.

 

5:2 diæten

 

P.S. Har du brug for inspiration til at komme i gang med en sundere livsstil? Så se nærmere på mit online vægttabsforløb spækket med alle de redskaber, du behøver for at ændre livsstil – og fastholde den! 

Læs mere om forløbet og tilmeld dig lige hér.

 

Vil du selv i gang med periodisk faste?

Så se nærmere på min e-bog med alt om fastemetoder samt lækre opskrifter til fastedagene.

Læs mere om e-bogen lige hér.

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->