Disse kanelkugler er blevet en af mine favoritter – men jeg elsker også kanel!
Når man er voksen, går tiden fra 1. december til juleferien er slut forfærdelig hurtigt. I dag er det 2 søndag i advent, og der er 2 uger til jul og 16 dages juleferie. Jeg kan næsten ikke vente!
I eftermiddag står den på julemusik, adventskrans og kanelkugler med figner og dadler til børnene og andre, hvis blodsukker tåler den slags.
Kanelkugler
2014-09-11 10:15:10
12 stk.
Print
Ingredienser
- 200 gram blandede figner og dadler
- 100 gram hasselnødder
- 2 spsk. kakao
- 1 spsk. kanel
- Kanel til at trille kuglerne i
Fremgangsmåde
- Alle ingredienserne blendes til en ensartet masse, trilles til kugler og vendes i kanel.
- Stilles køligt til servering.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/
I min e-kogebog Low carb julelækkerier findes en opskrift på lækre kugler med julekrydderier, der smager så englene synger. Læs mere om kogebogen hér.
Dorte
dec 5, 2016 -
desværre ender de så på over 100 kcal pr stk.
Sofia
dec 6, 2016 -
Kære Dorthe
Hvis du går efter det lave kalorieindhold, så er jeg ikke sikker på, du finder ret mange velegnede opskrifter hér på min side 🙂
Du kan læse om min holdning til kalorietælling hér: http://sofiasommer.dk/de-der-kalorier-skal-de-taelles-eller-ej/
Kærligst Sofia