I sidste uge holdt jeg et live webinar for deltagere på mit Online Mentorhold, hvor vi talte om månedens tema om ritualer.

 

Ritualer er noget, vi bevidst gentager igen og igen – indtil det er blevet en vane, som vi ikke længere tænker over.

Nogle ritualer gavner vores sundhed, f.eks. er tandbørsning et ritual, der sidder dybt i os alle. Det kan også være den ugentlige yogatime, gåturen med hunden, den grønne juice om eftermiddagen eller alle mulige andre dejlige ting.

 

Andre ritualer gavner os ikke. Måske surfer vi på nettet i stedet for at gå i seng, eller vi stopper ved bageren hver dag på vej hjem fra arbejde.

Vi ved godt, disse ritualer ikke fungerer for os, men det kan være svært for os at give slip på dem.

I så fald skal vi erstatte dem med nogle andre ritualer.

 

På live webinaret delte jeg en masse af de ritualer, jeg selv har indført for at fremme min sundhed og mit velbefindende. Og jeg delte naturligvis også, hvilke ritualer jeg selv arbejder på at justere.

I den forbindelse fik jeg lyst til at dele nogle af de steder, hvor jeg har et helt fast abonnement som investering i mig selv og min sundhed.

 

Mofibo

 

Mofibo er en kæmpe portal med e-bøger og lydbøger, de fleste på dansk og nogle på engelsk.

Udvalget er bredt med fokus på romaner og biografier, men der er også kategorier som livsstil og selvudvikling.

Jeg synes, det er skønt at gå en tur med en lydbog i ørerne – i øjeblikket hører jeg Kærlighedens kraft af Louise Hay.

Abonnementet på Mofibo koster 129 kroner om måneden. De første 14 dage er gratis

Læs om Mofibo hér ->

unknown-1

 

Yogavivo

 

Yogavivo er et online yogastudie med 350 danske yogavideoer. Hvis du er typen, der ikke vil binde dig til de faste tidspunkter i et yogacenter, men mangler inspirationen til at få lavet andet end lidt strækøvelser på stuegulvet, så er Yogavivo ideelt.

Jeg er vild med søgefunktionen, hvor man kan søge på yogaklasser, der giver mere energi, booster immunforsvaret, eller hvad man har lyst til og behov for. 

Og du behøver ikke sætte en time af – der er også sekvenser på 10-15 minutter.

Jeg har et lille crush på Jeppe Skovgaard. Hans videoer er anderledes end de klassiske yogavideoer, og man får både “rystet” og hoppet.

 

Et abonnement på Yogavivo koster 119 kroner om måneden og de første 7 dage er gratis, hvis du vil afprøve det.

Læs om Yogavivo hér ->

 

unknown

 

Boomon

 

Bloomon er et blomsterabonnement med de smukkeste og mest unikke buketter, jeg nogensinde har set.

Det er store, luftige buketter, og der er kun en af hver blomst. Hos mig står buketten flot i 14 dage, så den er alle pengene værd.

Jeg elsker at modtage buketten, der ankommer i en kæmpe papkasse. Når jeg står og ordner blomsterne i vasen, tænker jeg på alle de ting, jeg gerne vil fejre og anerkende mig selv for de næste 14 dage. 

Og det kommer buketten så til at symbolisere og huske mig på de næste 14 dage.

Jeg føler mig SÅ forkælet, hver gang jeg modtager buketten.

 

Buketten kan bestilles i 3 forskellige størrelser og koster 229 kroner for den lille buket, 279 kroner for mellemstørrelsen og 349 kroner for den store.

Jeg har mellemstørrelsen, og den er kæmpestor!

 

Hvis du tilmelder dig på nedenstående link, får du en gratis vase sammen med din første bestilling.

Jeg får en gratis buket blomster, og den slags er jeg normalt imod, for jeg ville aldrig anbefale noget som helst bare for selv at få noget ud af det.

Men ingen af mine vaser passer perfekt til buketterne fra Bloomon, og den medfølgende vase gør altså virkelig noget godt for blomsterne. Derfor poster jeg linket alligevel.

Læs om Bloomon hér ->

 

images-1

 

Måltidskasse fra Skagenfood

 

Fisk er mit svage punkt. Fiskefrikadeller og laks udgør min primære fiskekilde, og jeg skal være opmærksom for at spise fisk mere end en enkelt gang om ugen.

Derfor modtager jeg i øjeblikket en fiskekasse fra Skagenfood. Kassen til 2 personer i 2 dage koster 329 kroner.

Opskrifterne er ret lækre og varierede, og jeg får fisk, som jeg aldrig selv ville have fundet på at købe.

Læs om Skagenfood hér ->

 

images-2

 

Online Mentorhold

 

Online Mentorholdet er mit eget bud på et abonnement, der gør dig både sundere og lykkeligere.

Hver måned modtager du Månedens tema, der består af en online workshop, en e-bog eller lignende, der inspirerer og motiverer dig. Og som deltager får du min sparring på netop dine udfordringer enten i det store onlineforum eller i vores lukkede facebookgruppe.

Overordnet handler temaerne på Online Mentorholdet om sundhed, men de kan lige så godt have en psykologisk vinkel som en fysiologisk.

Det koster 185 kroner om måneden at deltage på mentorholdet.

Læs om Online Mentorholdet hér ->

 

widget mentorhold

 

Abonnerer du på din sundhed?

Del endelig links til inspiration i kommentarfeltet!

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.