Dette lækre nøddebrød servede min søster i sidste uge, da hun holdt børnefødselsdag for min yngste nevø, der fyldte 4 år.

Den oprindelige opskrift er fra en bog, der hedder Sundhed med Olivia, og jeg har naturligvis rettet opskriften til efter mine egne præferencer.

Brødet er tilpas sødt til at kunne bruges som morgenbrød eller som tilbehør til ost, men det skulle ej heller genere mig at spise det som en sandwich med æg eller kylling.

Udover talentet for at bage nøddebrød, har min søster også talent for at skrive. Hun har netop udgivet bogen To på stribe om at have pseudotvillinger – altså børn med under halvandet års mellemrum.

Jeg er nævnt flere gange i bogen og fremstår vældig sympatisk, så læs endelig bogen, hvis du finder emnet relevant.

Blødt nøddebrød
1 bageplade
Print
Ingredienser
  1. 100 gram hasselnødder malet til mel
  2. 100 gram hørfrø malet til mel
  3. 2 revne gulerødder
  4. 2 spsk. FiberHusk
  5. 1 spsk. sukrin gold (eller anden sødning)
  6. 2 dl vand
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne blandes, og massen trykkes flad mellem to stykker bagepapir.
  2. Bages ved 200 grader i 25 minutter.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

nøddebrød 

Har du brug for inspiration til at komme i gang med en sundere livsstil? Så se nærmere på mit online vægttabsforløb spækket med alle de redskaber, du behøver for at ændre livsstil – og fastholde den! 

Læs mere om forløbet og tilmeld dig lige hér.

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->