Denne lækre pizza med blomkålsbund kaldes i folkemunde blomkålspizzaen. Den er en lækker måde at få mere grønt ind i aftensmåltiden.

Og pizza med blomkålsbund smager virkelig godt! Virkelig! Prøv det! Min kræsne datter kom hjem senere på aftenen, fik et stykke og sagde: “Godt det ikke er den med grøntsagsbund”.

Begge børn spiste med voldsom appetit, og ingen nævnte blomkål undervejs.

Pizza med blomkålsbund
4 personer
Print
Ingredienser
  1. 1 1/2 lille blomkålshoved revet fint i foodprocessoren
  2. 3 æg
  3. 2 fed presset hvidløg
  4. 1 1/2 dl parmesanost
  5. 2 tsk. salt
  6. 2 spsk. oregano
  7. Fyld efter ønske
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne blandes godt og bredes tyndt (med hænderne) ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Bunden forbages 20-25 minutter ved 200 grader til den bliver brun og sprød.
  3. Derefter lægges fyld på. Nederst et lag tomatsauce - jeg brugte bare lidt af en flaske mosede tomater - og et ekstra drys parmesanost. Derefter skinketern, kyllingepølse i skiver, løg og frisk basilikum - eller hvad man foretrækker.
  4. Og så 20 minutter mere i ovnen ved 200 grader - og så er der pizza med blomkålsbund!
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/

Pizza med blomkålsbund

 

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.