Noget af det sværeste, når vi gerne vil tabe os, er at fastholde motivationen, når vægttabet står stille.
 
Mange af deltagerne på mit 10-ugers online vægttabsforløb er her i fjerde uge nået så langt, at de konstaterer, at de spiser på f.eks. træthed eller stress.
 
Nu består arbejdet så i at undgå det en anden gang. Og hér har vi en tendens til at blive lidt utålmodige med os selv.
 
For vi HAR jo opdaget, at vi spiser på stress! Hvorfor kan vi så ikke bare lade være?
 
Vores spisemønstre har været en del af os i rigtig mange år. En form for ubevidst overlevelsesstrategi. Og den strategi har altså opfyldt sit formål. Vi har muligvis taget adskillige kilo på undervejs, men vi har kunnet dæmpe vores følelser.
 
Første skridt er naturligvis opmærksomheden på dette mønster, men det kan tage tid at ændre. I begyndelsen kan vi måske vælge anderledes hver tiende gang, vi kommer i situationen. Senere hver femte gang og på rigtig lang sigt hver anden gang.
 
Der ER ikke noget quick fix, der kan løses med en anden kostretning.
 
Disse mønstre kan vi holde fast på, uanset om vi spiser LCHF, raw food eller vegetarkost. Vi er nødt til at arbejde med dem – og have tålmodighed med os selv.
 
Vi bliver heller ikke sure på vores børn, over at de ikke er i stand til at løbe en marathon som 2 årige. I stedet jubler vi, når de tager deres første skridt – også selvom de falder hele tiden. Vi støtter dem, roser dem og hjælper dem.
 
Og sådan er vi også nødt til at behandle os selv, når vi er på vej.
 
Når vi begynder på en livsstilsændring, er motivationen høj de første par uger, men hvad gør vi egentlig efter 3-4 uger, når vi konstaterer, at resultaterne ikke har indfundet sig i det tempo, vi ønsker?

Selvom vi fortæller os selv, at det ikke er en kur, men en livsstilsændring, vi er i gang med, bliver vi nemlig alligevel frustrerede over, at vægten ikke rykker sig, og måske begynder vi at kigge os om efter mere effektive løsninger.

Eller vi giver helt op.

Her er min største opgave at guide mine deltagere til at afstemme deres forventninger.

At se på de positive forandringer, der er sket i forhold til deres energiniveau, fordøjelse, hud og humør. 

Og at hjælpe dem til at være omsorgsfulde og kærlige over for sig selv og have tillid til, at kroppen samarbejder – i det tempo den kan magte, under de omstændigheder den har lige nu.

Det er så rørende og fantastisk at følge deltagernes store erkenderlser, der dukker op under dette arbejde.

Og jeg er så taknemmelig for at få lov til at følge deres udvikling.

Gik du glip af indlæggene om de første uger på onlineforløbet, kan du læse om den første uge lige hér, om den anden uge lige hér og om den tredje uge lige hér.

Og du kan læse mere om forløbet og alle modulernes indhold lige hér.

at fastholde motivationen

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.

Tilmeld dig lige hér.

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.