Jeg har haft tre vilde dage med fotooptagelser til min kommende bog.

I mandags fotograferede vi 20 hele middagsmenuer og 6 opskrifter på sunde snacks og desserter, som udgør bogens opskriftsdel.

Jeg var meget nervøs for, om jeg havde glemt noget, eller om vi kunne nå at lave alle retterne i det tempo, fotografen Marie Louise tog billeder.

Heldigvis havde jeg både Cecilie og min mor med i køkkenet, så alt klappede.

IMG_6042

IMG_6043

 

 

Jeg har fået lov at smugkigge på Marie Louises billeder af retterne, og selv i den uredigerede udgave er de virkelig smukke. 

Altså, når man kan få en mørbradgryde til at se lækker ud på et billede, er man en dygtig fotograf!

 

På dag to skulle jeg selv stå model til diverse stemningsbilleder.

Det var ret vigtigt for mig at illustrere, at bogen ikke er en kogebog, og at den ikke handler om kostplaner og træningsprogrammer, men om at arbejde med sine vaner og spisemønstre på en kærlig og nydelsesfuld måde.

Derfor skulle stemningsbillederne tages rundt omkring i naturen.

 

IMG_6076

 

 

Og selvom jeg ser ud som om, jeg tager mig til hovedet, kan jeg konstatere, at det er væsentlig nemmere at være model end at være kok.

Jeanett fra Life is var så sød at låne mig masser af lækre cashmere og silketrøjer til fotograferingen.

 

IMG_6075

IMG_6078
IMG_6108

 

 

På tredjedagen skulle forsiden skydes.

Jeg fik sat hår og lagt make up af superdygtige Johanne, der fik mig til at føle mig som en million!

 

Unknown

 

Forsiden tog omkring tre timer (!) at skyde, så jeg har siddet en del på den hvide taburet!

 

Lige nu er manuskriptet til korrektur, og om få dage får jeg det tilbage og kan tilføje de sidste rettelser, og derefter kommer den i grafikerens hænder, og jeg skal bare glæde mig til den 5 januar.

Titlen bliver Sunde vaner Smuk figur – 7 enkle trin til en krop du elsker og jeg glæder mig helt utrolig meget til at dele den med jer. Og til selv at se det færdige resultat!