Disse brombærtærter smager så skønt!

Jeg har rifter op og ned ad mine arme og lilla pletter på mine bukser. Det skyldes, at jeg har tilbragt en del af eftermiddagen på brombærrov.

Brombær er, næst efter kirsebær, mine yndlingsbær. Jeg skulle faktisk lægge bånd på mig selv for ikke at spise dem alle sammen på vejen hjem.

Brombær indeholder salicylsyreforbindelser med hjertebeskyttende egenskaber. De er også rige på E-vitamin, som hjælper med at bekæmpe infektioner.

Disse små brombærtærter er helt fantastiske! Måske er der en Low carb lækkerier 2 på vej? Nej, helt ærligt så er bogudgivelser vist i samme kategori som børnefødsler… Man skal lige glemme, hvor hårdt det var, før man orker en mere 😉

Brombærtærter
12 små
Print
Tærtedej
  1. 150 gram meget blødt smør
  2. 75 gram sukrinmelis
  3. 100 gram fedtreduceret mandelmel
  4. 1 spsk. Fiberhusk
  5. 1 tsk. vaniljepulver
  6. 1 tsk. bagepulver
Fyld
  1. 1 dl brombær
  2. 1 spsk. sukrin gold
Fremgangsmåde
  1. Dejen æltes sammen og trykkes ned i 12 portionsforme, der bages 10 minutter ved 200 grader.
  2. Brombær koges hurtigt op med sukrin,fordeles over de fo rbagte tærter og toppes med et lag friske brombær.
  3. Tærterne bages færdige i 5 minutter ved 200 grader.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

Brombærtærter

Brombærtærter

 

Er du mere til hindbærsnitter? Så finder du opskriften i min kogebog Low carb lækkerier sammen med et utal af andre opskrifter på kager, desserter og andre lækkerier uden mel og sukker.

 

Eller tjek alle de gratis opskrifter på dessert i opskriftsarkivet.

 

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.