Motivation er et ord, vi ofte bruger i forbindelse med at ændre vaner. Når vi er motiverede, kan vi klare meget. Det er motivationen, der får os ud på den løbetur, vi ikke orker, og det er motivationen, der får os til at gå i seng uden mad, selvom vores mave skriger af sult.
Mange udskyder at ændre livsstil, fordi de mangler motivation. Eller de forsøger at ændre på deres vaner, men mister motivationen undervejs og giver op og falder tilbage i de gamle vaner.
Men hvad nu, hvis du slet ikke behøver motivation for at ændre vaner?
Hvad nu hvis behovet for motivation i virkeligheden er et udtryk for, at du presser dig selv for hårdt, og at dine krav til dig selv er for vanskelige at overholde?
Så du nærmest på forhånd ved, at du før eller siden kommer til at give op.
Simpelthen fordi det er for svært!
Hvad nu hvis det allerbedste tidspunkt at ændre vaner på er, når du slet ikke er motiveret?
Netop fordi du på det tidspunkt er i stand til at arbejde med de mere langtidsholdbare strategier, der måske ikke giver kæmpe resultater på ingen tid, men som netop er … langtidsholdbare.
Fastholdelse af motivationen kræver som regel “belønning” i form af hurtige resultater!
Derfor er motivation så sårbart. For dukker resultaterne ikke op i det tempo, du forventer, så falder motivationen.
Og lad os bare være helt ærlige og indrømme, at vi faktisk sjældent er helt realistiske i vores forventninger til resultaterne. Der skal ikke gå meget mere end en uge, før vi begynder at tromme utålmodigt i bordet, hvis ikke vi har tabt et par (!) kilo eller er gået en tøjstørrelse (!) ned, hvis vi både har taget et par spinningtimer og spist salat med kogt kylling i stedet for sandwich til frokost.

Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.