Min kusine Tina blogger også om sundhed, og i dag har hun skrevet et gæsteindlæg til os.

Du kan læse mere fra Tinas hånd på tinamikkelsen.dk eller på hendes Facebookside– der er også lækre vegetariske opskrifter at finde – så kan man jo altid stege en bøf til 😉

Tina skriver:

Din sunde livsstil handler om meget mere end broccoli, men det er helt bestemt et rigtig godt sted at starte.

Afhængig af mange forskellige faktorer i dit liv vil du se dit liv som: fuld af muligheder eller fuld af udfordringer.

Kender du det, at stå i en situation, hvor tingene ikke lige er, som du drømmer om, at de skulle være?

Hvad tænker du?

  1. Æv hvor er det synd for mig, hvor er det dog bare uretfærdigt, bare det aldrig var sket?
  2. Ok sådan er det så! Hvad er det bedste jeg nu kan gøre? Hvordan kan jeg bringe mig selv i en bedre situation?

 

I eksempel nr. 1 går du i offerrollen og bliver handlingslammet.

I eksempel nr. 2 tager du ansvar og skrider til handling!
Du synes sikkert nr. 2 er den bedste løsning, men muligvis vælger du alligevel nr. 1
 – og hvordan kan det være?

Hemmeligheden er, at du har en masse gamle overbevisninger (det har vi nemlig alle sammen), som forhindrer dig i at gøre, hvad du i virkeligheden drømmer om at gøre.

Overbevisninger er det du tror om dig selv, om dine muligheder og om den verden du lever i
– og de har enorm betydning for, i hvilket omfang du får realiseret dine drømme.

 

Prøv denne lille simple, men meget virkningsfulde øvelse:

Hvad drømmer du om?

Skriv en liste med dine mest inderlige ønsker og drømme for dit liv.

Formuler hvert ønske som en kort sætning, som fx: ”Jeg ville ønske, at…….”

Læs nu hvert ønske højt for dig selv og afslut sætningen med ”MEN……,”

”Jeg ville ønske Søren var vild med mig, MEN…..han synes nok jeg er kedelig”

 

Læg mærke til det du siger efter MEN; det er sandsynligvis en begrænsende overbevisning.

Her kommer den gode nyhed: Du kan sende dem på Museum for forældede overbevisninger – og herefter kan du træffe nye og bedre valg.

Trin-for-trin til Det Gode Liv

Start med at få en rask krop, der sitrer af glæde og overskud

Vil du tage din sundhed til det næste niveau? – kast dig over personlig udvikling:
Bliv bevidst om, at dit liv er et resultat af, hvad du tænker om dig selv og andre, hvilke overbevisninger du har med i bagagen og de handlinger du gør (eller ikke gør) – og arbejd med det, der bringer dig nærmere Det Gode Liv

Gå efter fuld lykke på alle områder af dit liv – hvorfor skulle du nøjes med mindre?

Smil og medvind til dig,
Tina

Det gode liv

Tak, Tina, fordi du ville dele din viden med os!