I denne uge på mit online vægttabsforløb har deltagerene fået en interaktiv guide til at få ryddet op i deres omgivelser.
Måske sidder du og undrer dig over, hvad dit klædeskab og dine køkkenskuffer har at gøre med din mavedelle. Det kan jeg godt forstå.
Men jeg tror på, at alting hænger sammen. Vi kan ikke isolere vores deller og “rydde op” i kropsfedtet uden også at fokusere på oprydning i vores vaner, mønstre, relationer og fysiske omgivelser.
Og onlineforløbet handler ikke om at tabe et bestemt antal kilo og fortsætte livet som før. Det handler om at skabe det liv, vi ønsker os.
Og det kræver oprydning!
For i virkeligheden er rigtig mange af mine deltagere ikke helt tilfredse med det liv de lever. Og under forløbet er de begyndt at tage ansvar for at ændre på det.
Det er altid fantastisk at være med på sidelinjen og se, hvad ansvar og bevidsthed fører med sig af glæde og overskud.
Det har været en sjov uge, hvor vi har smugkigget i hinandens klædeskabe. Jeg har selvfølgelig været solidarisk og også givet min garderobe et gennemsyn.
Hos nogle af deltagerene satte oprydningen nogle tanker i gang om, hvorfor de egentlig klæder sig, som de gør. Og om de virkelig har LYST til at fortsætte med det.
Der var enighed om, at påklædningen selvfølgelig skal fungere i hverdagen, men flere havde egentlig inderst inde lyst til lidt mere “pynt” og prinsessefornemmelse.
Det behøver jo ikke involvere strutkjoler og diademer – for tiden føler jeg mig som en prinsesse i en helt ny, lækker uldkjole. Og den bliver IKKE gemt til særlige lejligheder.
Det er så dejligt at se, at forløbet gør en forskel – ikke kun i forhold til krop og vægt, men at det også sætter nogle tanker i gang på andre af livets områder.
Det har så stor værdi i mine øjne.
Og jeg kan næsten ikke forstå, at der kun er en uge tilbage af forløbet! Tiden går alt for stærkt!
Vil du med på næste forløb, der starter lige om lidt?
Du kan læse mere om forløbet og alle modulernes indhold lige hér.
Gik du glip af indlæggene om de første uger på onlineforløbet?
Læs dem lige hér.