Candida er for de fleste kvinder synonymt med svamp i underlivet og medicinpræparatet Canesten, som er piller og creme mod lidelsen.

Mange kvinder oplever udbrud af svamp efter menstruationsperioderne, efter samleje eller efter lange dage i stramtsiddende, syntetisk undertøj.

 

Men Candida albicans er faktisk ikke bare svamp i underlivet.

Det er en helt naturlig svamp, som vi alle har i kroppen. Den lever som gærceller i vores tarmindhold og bliver først problematisk, hvis den får lov til at sprede sig i kroppen.

 

Det, som kan trigge din candida til spredning, har vist sig at være meget livsstilsbetonet.

Det er søde sager som sukker, hvidt brød, frugt, honning og i det hele taget blodsukkerforstyrrende madvarer, som fodrer svampen.

 

Cortisolniveauet i kroppen, altså vores eget stresshormon,  har også betydning for candidaudbrud, da vi sagtens kan leve med denne svamp, indtil vores immunforsvar er så presset, at candidaen vinder kampen og får overtaget i kroppen.

 

Symptomerne kan være mange, men primært træthed, sultfølelse, luft i maven, oppustethed, trang til søde sager (meget uhensigtsmæssigt) og generelt blodsukkerubalance, stress og ømme led.

Kløe i underlivet, uren hud og meget skæl i hovedbunden er også hyppige symptomer.

 

Har du mistanke om, at du måske kunne lide af candida udbrud, tilbyder flere alternative behandlere at teste dette. Eksempelvis ved vegatest hos en biopat eller ved kinesiologi hos Allergikompagniet.

 

Uanset om du er testet eller ej, er ”kuren”, som så meget andet, ikke en pille, men hedder helt enkelt: Spis sundt og fornuftigt – det tager næringen fra svampen.

Undgå alt sukker, søde sager (også sødestoffer), hvedemel, øl, vin, frugt, kaffe, sort the, tobak, mælkeprodukter, svinekød og oksekød i ca. 1-1,5 måned.

 

Spis derimod løs af olivenolier, grøn the, masser af vand, rodfrugter, alle grøntsager, nødder, kerner, fisk og fjerkræ.

 

Candida er blot endnu en god grund til at holde styr på blodsukkeret og mærke efter i kroppen. Den skal nemlig nok fortælle, hvis der er noget i ubalance – vores opgave er at lytte.

 

Image of young employer touching her head in frustration at workplace