Denne lækre grønkålssalat med mandler og feta fik vi juleaften.

Jeg sad ved julebordet og morede mig lidt over, hvor meget grønt der egentlig har sneget sig ind på vores julebord. Ud over grønkålssalaten fik vi nemlig rødkålssalat, og efterhånden tænker ingen af os over, at over halvdelen af julemiddagen består af grønt.

Sådan skal det være at leve sundt – så nemt og lækkert at det ikke opleves som negativt.

 

Jeg går i øjeblikket og pønser på et “simple living”-forløb, der netop handler om at skære alt det overflødige (både materielle ting og gøremål) væk, så du får mere tid, overskud og lyst til de ting, der virkelig betyder noget for dig.

Og hér kommer den sunde livsstil ind i billedet, for vi vil alle sammen gerne bruge tid på at lave sund mad, bevæge os, få frisk luft o.s.v., men nogle gange kikser det med overskuddet. Og derfor skal vi sortere fra i vores liv – så der er plads til at vælge til!

Jeg glæder mig til at dele forløbet med dig, men det bliver først engang i foråret. Indtil da får du 80 % rabat på mit populære online vægttabsforløb. Læs mere hér ->

 

Den lækre grønkålssalat med mandler og feta virker måske umiddelbart lidt besværlig. Men du kan købe grønkål, der allerede er skyllet og snittet, og du kan købe granatæblekerner. På den måde sparer du lidt arbejde i køkkenet. 

Grønkålssalat
Print
Ingredienser
  1. ½ pose grønkål
  2. 1 æble
  3. ½ rødløg
  4. Kernerne fra ½ granatæble
  5. 1 dl mandler
  6. 100 gram feta
Dressing
  1. ½ dl olivenolie
  2. ½ dl æbleeddike
  3. 1 tsk. sennep
  4. 1 spsk. agavesirup
Fremgangsmåde
  1. Snit grønkålen helt fint.
  2. Pisk dressingen sammen og smag den til.
  3. Vend dressingen med grønkålen og lad det gerne trække en times tid.
  4. Snit rødløg fint, skær æble i både og tag granatæblekernerne ud.
  5. Rist mandlerne gyldne på en tør pande og hak dem groft, når de er kølet af.
  6. Vend alle ingredienserne sammen og smuldr fetaen henover.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

Læs hér hvorfor du skal spise mere kål ->

 

grønkålssalat

 

 

Online vægttabsforløb – start når det passer dig!

Mit populære online vægttabsforløb er nu til salg som “selvstudium”. Det betyder, at du kan starte præcis når det passer dig og gennemgå alt det værdifulde materiale i dit eget tempo.

Du sparer 80 % på forløbet, der giver dig et liv i balance og en krop, du elsker.

Læs alt om forløbet og tilmeld dig hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->