For tiden sker der nogle forandringer hér på min hjemmeside.

Først og fremmest er sidens navn ændret fra lowcarb.dk til sofiasommer.dk.

Jeg har længe haft en følelse af, at jeg er “vokset lidt ud af” domænenavnet lowcarb.dk.

Dels fordi jeg synes, det begrænser mig lidt. Jeg kan jo sagtens sætte mig ind i, at nogle bliver overraskede over at finde opskrifter med bananer og dadler på en side, der kalder sig low carb.

For mig har low carb egentlig altid primært handlet om at begrænse de hurtige kulhydrater fra brød, pasta, sukker og lignende, men ikke om at undgå knoldselleri i en suppe eller majs i en salat.

Der vil altså ikke være nogen ændringer i mine opskrifter, så ingen behøver at være bekymret for, at jeg pludselig laver pastasalater og hvedebrød!

 

En anden årsag til, at jeg havde lyst til at ændre domænenavnet, er, at jeg i højere og højere grad interesserer mig for en masse ting, der ikke har noget med opskrifter og næringsindhold at gøre.

Jo flere mennesker jeg vejleder, des tydeligere ser jeg, at kostsammensætningen kun er en ganske lille (men dog vigtig) del af vejen til at have det godt med sig selv og sin krop.

Der er så mange andre afgørende faktorer, der spiller ind, når vi gerne vil have et skønt liv og en krop, vi elsker.

Og alle de ting vil jeg gerne skrive meget mere om. Og så nytter det jo ikke rigtig noget, at sidens navn signalerer, at hér kommer masser af opskrifter.

 

Når alt det tekniske er på plads, går jeg i gang med at opdatere sidens visuelle udtryk.

Alle disse ændringer betyder, at der kan komme tekniske vanskeligheder rundt omkring.

Så falder du over links, der ikke virker eller andre uregelmæssigheder, vil jeg blive meget glad, hvis du vil skrive en kommentar til mig, så jeg kan få det rettet.

Jeg håber, det hele glider nogenlunde glat!

Kærligst Sofia

 

015sofia

 

Mit nye fantastiske onlineforløb er i shoppen! Og der er early bird rabat!

Læs alt om forløbet hér – >

 

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter. 

Tilmeld dig lige hér.

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.