Min mand er lærer, og ofte spørger han mig til råds omkring forældresamarbejdet.

I de situationer hvor han føler sig lidt på glatis, handler det ofte om forældre, der er frustrerede og kede af det over deres børns udfordringer i skolen og overfører deres egne følelser til børnenes oplevelser.

Ofte ville jeg ønske, at der var rum og ressourcer til at hjælpe disse forældre med at skelne mellem deres egne følelser og børnenes. 

 

Jeg genkender det også fra mig selv.

En god veninde og jeg har faste samtaletider et par gange om ugen, hvor vi coacher hinanden. Vi oplever det begge som en stor luksus at kunne trække på hinandens professionelle kompetencer og har stor gavn af sessionerne.

Men hver gang vi skal tale om prissætning af produkter, sker der noget inden i mig. Så kan jeg ikke helt distancere mig og begynder at blande mine egne følelser ind i samtalen.

Det samme sker ofte, når journalister skal interviewe politikere, som de er dybt uenige med. Deres egne følelser skinner tydeligt igennem.

 

Da jeg tog min coachuddannelse lærte jeg en vigtig sætning:

 

Alle de gode råd du giver til andre, er i virkeligheden gode råd til dig selv.

 

Prøv i en uge at skrive alle de gode råd ned, du giver til andre.

Når du til din veninde siger: “Du skal da også være bedre til at sætte grænser”.

Når du til dine børn siger: “Du skal da ikke bekymre dig om, hvad andre mener om dine nye sko”.

Og så videre.

Når ugen er slut, så se om der tegner sig et mønster af gode råd til dig selv. Måske er der noget helt bestemt, der går igen, eller måske kan du overføre dine gode råd til områder i dit eget liv.

 

tatjana-profil-min

 

Vil du høre mere fra mig?

 

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.

 

Tilmeld dig lige hér.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.