Denne kokoskonfekt med ekstra protein er lavet med det nye fibersirup fra Funktionel mad.
Fibersiruppen er et helt naturligt produkt, der består af isomalto-oligosakkarider – også kaldet IMO.
Fibrene er uoptagelige for kroppen, så du får den søde smag uden kalorier og blodsukkerstigning.
Siruppen er helt flydende, og når du opvarmer den, inden du blander den med resten af ingredienserne, vil den efterfølgende stivne på køl og give en fast og lækker konsistens.
Du kan læse mere om Fibersirup hér ->
Jeg har brugt smagsneutralt proteinpulver i opskriften, men eksperimentér endelig med forskellige smagsvarianter. Bruger du et proteinpulver, der er sødet, kan du undlade sukrin gold.


- 100 gram Fibersirup Clear (IMO)
- 50 gram smagsneutralt proteinpulver
- 20 gram sukrin gold
- 30 gram kokosmel
- En sjat kokosmælk
- ½ tsk. vaniljepulver
- 1 knivspids salt
- 30 gram hakket mørk chokolade
- Evt. 50 gram mørk chokolade til overtræk
- Opvarm fibersiruppen til den lige netop bobler.
- Bland proteinpulver med sukrin gold, kokosmel, kokosmælk, vaniljepulver og salt.
- Hæld den varme sirup over resten af ingredienserne og bland godt.
- Tilsæt hakket chokolade og ælt blandingen sammen med hænderne.
- Form 4 barer af massen og stil dem på køl en times tid.
- Skær dem eventuelt i mindre bidder og overtræk dem med mørk chokolade.

Prøv også opskriften på de lækre proteinbarer med chokolade.
Vil du høre mere fra mig?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).
Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.
Rikke
jun 22, 2015 -
Hej Sofia, super med opskrifter med Fibersirup. Jeg har købt et lager og ved nu ikk helt hvad jeg skal stille op med det.
Nu vil jeg prøve dem her, men tror jeg vil putte caribbean choko proteinpulver i. Den smager fantastisk af kokos.
Krydser fingrer for flere Fibersirup opskrifter.
Hilsen Rikke
Sofia
jun 24, 2015 -
Kære Rikke,
Der er masser af lækre opskrifter på vej, så vi skal nok få brugt dit lager af fibersirup 🙂
Jeg håber, du kan lide kokoskonfekten. Det er en af mine favoritter, og det lyder lækkert med choko-kokos-proteinpulver.
Kærligst Sofia
Marlene Damgaard
jul 8, 2015 -
Hej Sofia. Kan man undlade eller erstatte proteinpulveret med andre ting?
V.h. Marlene
Sofia
jul 8, 2015 -
Hej Marlene,
Jeg synes også, det giver et fint resultat, hvis proteinpulveret erstattes med fedtreduceret mel. Jeg bruger en lidt mindre mængde.
Kærligst Sofia
Bodil Lausen
jul 9, 2015 -
Hej Sofia. Kan man ikke lave proteinbarer der smager af karamel eller lakrids. Jeg er ikke meget for chokolade og kokos. PS imo kan også købes hos Bodylab også proteinpulver og low carb barer
Sofia
jul 10, 2015 -
Jo, det er jeg sikker på, man kan 🙂 Jeg går straks i gang med at arbejde på en opskrift med lakrids!
Og ja, hvis man i forvejen handler hos Bodylab, kan man også købe produkterne hos dem 🙂
Kærligst Sofia