Jeg har en svaghed for vampyrromaner!

Pinligt, men ikke desto mindre sandt.

Og da den slags som regel kommer i serier af 4-5 bøger, resulterer det ofte i, at jeg ikke er til at få kontakt med i den uge, det varer, før serien er læst færdig.

Begrebet “binge eating” (overspisning) er “oversat” til “binge watching”, der betyder helt overdrevent serie-kiggeri.

Måske findes begrebet “binge reading” også – det er i hvert fald det, jeg gør, når jeg læser vampyrromaner.

Efter en lidt for lang affære med The black dagger brotherhood (der i øvrigt er anbefalelsesværdig, hvis man er til den slags triviallitteratur), besluttede jeg mig for i en periode kun at læse faglitteratur.

Det har indtil videre været positivt for både min arbejdsindsats og min nattesøvn!

Derfor har jeg læst Mindless eating af den amerikanske professor Brian Wansink.

Og den bog har været virkelig interessant læsning!

Forfatteren står bag masser af undersøgelser af vores kostvaner, og hans konklusion er, at 90 % af de valg, vi dagligt træffer omkring mad og spisning, er ubevidste.

I en af hans undersøgelser blev der serveret pizza med præcis samme vægt og kalorieindhold til to grupper mennesker. Men den ene gruppe fik pizzastykker, der rent visuelt så større ud end den anden gruppes.

Den gruppe, der spiste de pizzastykker, der så små ud, spiste markant mere end den anden gruppe.

I en anden undersøgelse fik to grupper serveret suppe. Den ene gruppe fik en almindelig skål fyldt med suppe, mens den anden gruppe gennem en avanceret, skjult anordning hele tiden fik fyldt mere suppe i deres skål.

Den gruppe med de almindelige suppeskåle bad ikke i ret stort omfang om en portion mere, mens den gruppe, der (uden at vide det) fik fyldt suppeskålen op løbende, spiste DOBBELT så meget som de andre.

Mange af os tror, at vi spiser efter sult og mæthed, men Brian Wansinks undersøgelser viser, at vi ikke har helt ret.

Vi spiser faktisk ofte den mængde, vi TROR, er passende.

Så det er ikke et helt dårligt råd at servere måltiderne på mindre tallerkener og at servere masser af salat, råkost og andet grønt, således at måltidet ser voluminøst ud.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget på dansk, men findes på engelsk.

Den kan købes hér ->

Den danske udgave Hovedløse spisevaner burde stadig være tilgængelig på bibliotekerne.

 

Mindless eating

 

Min egen bog Sunde vaner Smuk figur kan allerede nu forudbestilles hos William Dam til en virkelig god pris. 

Bestil den hér -> (Hvis du altså er ligeglad med min autograf. Når bogen udkommer, kan du selvfølgelig også købe den af mig. Jeg kan bare ikke matche denne pris!)

 

Mit nye fantastiske onlineforløb er i shoppen! Og der er early bird rabat!

Læs alt om forløbet hér – >

 

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter. 

Tilmeld dig lige hér.

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.