Fordelen ved statistikprogrammer på en hjemmeside er, at det giver et ganske godt indblik i, hvad læserne vil have. Og I vil have dadelkugler! I er afsløret hele banden! Og dadelkugler skal I få. For selvom dadler absolut ikke er low carb, er de selvfølgelig et godt alternativ til bagerens romkugler.

Nedenstående opskrift er en grundopskrift, så alle ingredienser kan erstattes efter forgodtbefindende.

Mandler kan erstattes med alle slags nødder (hassel- og valnødder smager vældig godt i kuglerne), dadlerne kan helt eller delvist erstattes med abrikoser eller figner, der er noget mere skålsomme ved blodsukkeret, og der kan tilsættes lidt kokosolie.

Kakao og kanel kan erstattes eller suppleres af vanilje, kaffe, ingefær, revet appelsinskal eller hvad man har lyst til. Kort sagt – smid det du har ned i foodprocessoren – det kan næsten ikke gå galt.

 

Ingredienser:

250 gram friske dadler

1 banan

2 dl mandler

4 tsk. kakao

2 tsk. kanel

 

Alle ingredienserne køres i foodprocessor eller blender til en ensartet masse. Stilles på køl en times tid og trilles til kugler, der rulles i kokos, hakkede nødder eller frysetørret bær.

 

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.