Denne nøddekage med rabarberskum har jeg hapset fra Familie Journals hæfte med jordbær- og rabarberdesserter og konverteret til en low carb udgave.
Den er nærmest min nye favorit.
Og oven i købet kan den fryses og spises som islagkage!
Nøddekage med rabarberskum (10 personer):
100 gram hasselnødder
100 gram sukrin gold
2 æg
1 portion rabarberkompot
2 blade husblas
4 æggeblommer
2 spsk. sukrin gold
4 dl piskefløde
Hasselnødderne blendes til fint mel.
Æg og sukrin piskes og vendes med nødderne.
Dejen hældes i en smurt springform svarende til en diameter på 20-25 cm og bages ved 180 grader i cirka 15 minutter.
Bunden afkøles, men bliver i formen.
Husblassen udblødes i koldt vand, smeltes over vandbad og røres i rabarberkompotten.
Æggeblommerne piskes luftige med sukrin og vendes i.
Fløden piskes til skum og vendes i rababermassen, hvorefter blandingen hældes på den afkølede bund.
Kagen stilles i køleskabet i mindst 4 timer, så massen kan sætte sig.
P.S. Den opmærksomme seer vil opdage det lille fingeraftryk oven på kagen. Fristelsen blev for stor for min søn, der så gerne ville smage…
Du finder masser af andre opskrifter på desserter i opskriftsarkivet.
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.
Marie
jun 24, 2014 -
Kan man bruge sukrin i stedet for sukrin gold?? Og i så fald skal der så mindre i?
Tatjana
jun 24, 2014 -
Det kan du sagtens, og det er samme mængde.
Sukrin har en lidt kølig eftersmag, som sukrin gold ikke har i lige så høj grad 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
helle nielsen
jul 4, 2014 -
den ser vel nok lækker ud – men hvor meget er 1 portion kompot???. 1 dl eller 3 eller??
Ville rigtig gerne prøve den her i weekenden
Tatjana
jul 4, 2014 -
Det er hele den portion der kommer ud af kompot-opskriften. Jeg gætter på omkring 3 dl 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
Helle
jul 6, 2014 -
Den opskrift skal helt sikkert prøves! Men kan man bruge stevia istedet for sukrin gold? 🙂
Tatjana
jul 7, 2014 -
Lige præcis i denne opskrift, kan det måske godt lade sig gøre. I hvert fald i skummet. Nøddebunden kan jeg være lidt mere i tvivl om, fordi den smeltede sukrin er med til at holde den sammen. Men jeg ville godt turde gøre et forsøg 🙂
Lad mig høre om resultatet, hvis du forsøger 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
Anja Larsen
jul 18, 2014 -
Hej Tanja.
Er det muligt at du kan skrive ca mål på bradepanden til kagerne..
Kærlig hilsen
Anja
Tatjana
jul 18, 2014 -
Hej Anja,
Jeg bruger altid en form svarende til 20 cm i diameter – jeg er vist blevet lidt bedre til at huske at skrive det i opskrifterne 😉
Kærlig hilsen Tatjana
Anja Larsen
jul 18, 2014 -
Hov glemte at give et eks. Chokolade-trøffelkagen.
Kærligt Anja
Anja Larsen
jul 30, 2014 -
Tusind tak for svaret, så kan jeg bedre forstå at de bliver lidt flade.
Simone
mar 17, 2017 -
Halløj 🙂 Tak for en god blog og nogle lækre opskrifter 🙂 Jeg har en forespørgsel/et forslag. Det ville være super lækkert hvis du kunne skrive i dine opskrifter hvad de sødemidler du bruger svarer til i sukker. Det lyder måske lidt sjovt, men jeg er type 1 diabetiker og bruger derfor et sødemiddel med meget lavt antal kulhydrater og de sødemidler du tit bruger i dine opskrifter (f.eks. sukrin gold) har godt nok ikke sukkerindhold, men det er næsten 100% kulhydrater, så som diabetiker er det næsten et fedt 🙂 Det påvirker blodsukkeret selvom der ikke er rafineret sukker i. Hvis du skriver hvor meget det svarer til i alm sukker (sødestyrke) så kan man selv regne om til sit foretrukne sødemiddel (i mit tilfælde EASIS Perfect Fit ;))
På forhånd mange tak! 🙂
Simone Jakobsen
Sofia
mar 20, 2017 -
Kære Simone
Tak for din besked – det er dejligt, du kan finde inspiration i mine opskrifter 🙂
Synes du, der er stor forskel på sødningsgraden? Jeg søder med sukrin gold, fibersirup og nogle gange kokossukker, og alle sødemidlerne ville jeg da uden tøven erstatte direkte med Perfect Fit eller almindeligt sukker. Måske søder fibersirup en smule mindre, men jeg tror ikke, jeg ville justere mængden.
Agavesirup er ret sødt, så lige dér ville jeg nok bruge lidt ekstra sødning.
Er der nogle opskrifter, hvor resultatet er blevet dårligt, fordi du har sødet med et andet produkt?
Kærligst Sofia
Dania Joensen
apr 29, 2017 -
Jeg synes at kagerne ser så lækre ud?
Sofia
maj 6, 2017 -
Hvor dejligt at høre 🙂
Kærligst Sofia
Anette
aug 10, 2017 -
Hej
Ser lækker ud, men har kun mandler, tør jeg prøve med det?
Sofia
sep 30, 2017 -
Det ville jeg sagtens turde – selvom mit svar nok kommer lidt sent 🙂
Kærligst Sofia