Jeg har ikke helt holdt påskeferie.
Jeg er nemlig i fuld gang med manuskriptet til min næste bog, der udkommer på Politikens forlag i begyndelsen af 2016.
Bogen tager udgangspunkt i mit 10-ugers online vægttabsforløb og bliver en “light-udgave” af alle de redskaber, jeg giver mine deltagere. Det er selvfølgelig begrænset, hvad der kan presses ind på 300 bogsider, så jeg arbejder på at fatte mig i korthed.
Bogens første del handler om, hvilke typiske fejl vi som regel begår, når vi gerne vil tabe os, og jeg deler med dig, hvilke 4 områder du skal være særlig opmærksom på, når du skal have succes med et varigt vægttab.
Anden del handler om din krops udgangspunkt for vægttab og om de faktorer, der SKAL være på plads, før du kan forvente, at din krop samarbejder.
I påsken har jeg arbejdet på del tre, der giver dig alle de mentale redskaber, du behøver for at få succes.
Bogen kommer også til at indeholde 40 lækre opskrifter på nemme, sunde retter, som du sagtens kan lave, selvom din hverdag er travl.
Jeg glæder mig til at dele resten af skriveprocessen og selvfølgelig det færdige resultat med dig.
Selvom jeg ikke har holdt helt fri, har vi alligevel haft tid til at male og ommøblere vores stue.
Stuen er faktisk også mit arbejdsværelse, så det er vigtig for mig, at det er et rum, der giver mig både energi og ro.
Vi fik smidt en masse ud og flyttet en hel del bøger ned i kælderværelset, så vi fik lys og luft omkring os.
Så nu kan jeg sidde og arbejde til synet af en knitrende pejs. Når man nu ikke kan få en rigtig pejs i stuen, må man finde et alternativ.
Hos Wallstickerland har jeg købt en påmindelse til mig selv om, at ingen af mine drømme er for vilde til at kunne gå i opfyldelse.
Min mand synes, den er lidt for urte-hippie-agtig, men jeg ELSKER at kigge på den.
Derudover har påsken selvfølgelig stået på fodboldstævner, svømmehalsbesøg, overnattende kammerater og andre børnefamilieting. Men den har bestemt også været fyldt med te og dyner i sofaen, middagslure og masser af afslapning. Det har jeg nydt i fulde drag.
Om blot et par uger går det løs med sidste omgang af mit 10-ugers online vægttabsforløb. Du kan stadig nå at komme med – og du kan opdele betalingen i 3 rater.
Jeg håber, at du derude også har haft en skøn påske!
Vil du høre mere fra mig?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).
Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.
Tilmeld dig lige hér.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.
Inger Daugaard
apr 6, 2015 -
Glæder mig
Inspiration til bla fast søndagsmiddag med 4 unge der gerne vil leve fit
Karen winding
apr 6, 2015 -
Hejsa. Vi glæder os til din nye bog. Jeg vil bare lige fortælle dig vi har rigtig meget glæde af dine opskrifter til vores søn som har glutenallergi. Og laktoseallergi. Ofte er de opskrifter man kan finde til glutenfri kost ikke beregnet til børn, da de ofte indeholder masser af kerner og kedelige i udseende, så man næsten ikke kan få en 12 årlig dreng til at spise det. Vores søn har i 3-4 år været alt for tynd pga glutenallergii men efter jeg er begyndt at køre hans madvaner efter din princip, så er han vægt normaliseret sig og muskelmassen er begyndt at kunne ses, da han optager bedre. Så er det fantastisk at servere dine kager især kanelsnegle for en hel klasse som alle kan lide, og man ikke følger sig anderledes fordi der er meget man ikke kan tåle. Han har fået en meget bedre livskvalitet på denne måde og selv når de har husgerning finder de opskrifter på din hjemmeside, da de ser lækre og appetitlige ud. Du gør et fantastisk arbejde og vi glæder os over vores søn trives bl.a. Pga. Dit madprincip. En tilføjelse skal også være at min mand og jeg har selvfølgelig spist det samme som ham, men vi har så smidt 3-4 kg. Så hele familien er glade og tilfredse
Sofia
apr 7, 2015 -
Kære karen,
Tusind tusind tak for din dejlige besked. Hvor gjorde den mig glad!
Stort tillykke med de positive forandringer hos jeres søn og jer selv 🙂
Knus fra Sofia
kristina
apr 7, 2015 -
Kære Sofia,
Jeg læser med stor interesse alle dine blog-posts, og synes du har en fantastisk tilgang til kost / vægt issues! Har især haft glæde af dine tanker omkring vores skjulte selvsaboterende dagsordener, som gør at jeg gerne vil eet, men ofte gør noget helt andet. Men jeg ønsker mig bare nogle redskaber til at få ryddet op i de der selvsaboterende mekanismer.
Er jeg så heldig, at der kommer noget om det, i din nye bog?
Jeg er nemlig ikke i en situation, hvor jeg har det mentale overskud til et helt forløb – så jeg glæder mig virkelig meget til at få fingre i bogen i stedet for, så jeg kan arbejde med nogle af dine redskaber i mit eget tempo.
Tak fordi du deler ud af din viden :o)
kh kristina
Sofia
apr 8, 2015 -
Hej Kristina,
Tusind tak for alle de pæne ord 🙂
Der kommer et afsnit i min bog om mentale faktorer med indflydelse på vægttab, så den kan du godt glæde dig til!
Men der skal også være plads til 40 opskrifter, afsnit om kost, træning mv, så det bliver selvfølgelig ikke så dybdegående.
Jeg har lige lagt mit tema om skyggearbejde i shoppen: http://sofiasommer.dk/kogeboger/spot-din-slankeskygge/ – det kommer på tilbud i slutningen af måneden, hvis du kan have lidt tålmodighed.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her: https://wisebody.simplero.com/page/3021-ja-tak-tilmeld-mig-straks – så får du besked, når du kan få temaet med rabat 🙂
Kærligst Sofia