Der skrives i øjeblikket en del om intermittent fasting, også kaldet periodisk faste, hvor man har gentagne kortere fasteperioder.

Der er flere forskellige varianter af periodisk faste. Eksempelvis er det blevet moderne blandt kokke at faste et døgn efterfulgt af et døgn, hvor de spiser ad libitum. Det giver dem mulighed for at spise som de har lyst til uden at tage på.

En anden og mere let tilgængelig version er den type, hvor man spiser sine måltider i løbet af 8 timer og faster de resterende 16 (hvor man jo sover de 8).

Hvis man ønsker vægttab, kan man naturligvis ikke spise som man lyster, men skal stadig være fornuftig.

Man drikker masser af vand i de timer, man faster, og mange mennesker vælger at tilføje te og kaffe.

Fordelene ved periodisk faste er blandt andet:

• Forbedrede insulinniveauer – insulinniveauerne vil falde, og kroppens celler vil blive mere følsomme over for insulin

• Forbedret appetitregulering – man vil opleve større mæthed efter måltiderne

• Forbedret fordøjelse – systemet får en tiltrægt pause

• Større fedtforbrænding – når man faster, vil kroppen være tvunget til at bruge fedtdepoterne som energikilde

• Lavere indtag af mad – man spiser simpelthen mindre samlet set og vil dermed tabe sig

Det har hidtil været almindeligt kendt, at det var hensigtsmæssigt at spise mange små måltider fordelt over dagen for at holde forbrændingen oppe, men der er ikke forskning, der understøtter dette. Derfor skal man ikke være nervøs for at “ødelægge sin forbrænding” ved at faste.

En anden bekymring kan være, om man kan holde blodsukkeret stabilt under fasten, men hvis faste forbedrer insulinfølsomheden, burde det tværtimod give den modsatte effekt.

Dog er vi genetisk forskelligt disponeret, og nogle mennesker har derfor nemmere ved at opretholde blodsukkeret uden at få tilført energi, mens andre vil opleve, at de bliver umådelig utilpasse, hvis de springer et måltid over.

Så her må man mærke efter, hvad der fungerer bedst.

Jeg selv har altid været meget lidt sulten om morgenen og har spist af pligt, mens aftensmaden for mig er en nødvendighed. Derfor har det været oplagt for mig i en periode at vente med at spise morgenmad, til jeg er rigtig sulten.

For tiden starter jeg dagen med træning på tom mave, hvorefter jeg spiser morgenmad.

Klokken bliver derfor ofte 12, før jeg spiser et solidt måltid. Så er jeg ikke sulten før til aftensmaden klokken 18, og således har jeg – nærmest uden at opdage det – fastet 16-18 timer.

Et par dages måltider ser sådan ud:

Brunch: Grøntsagssmoothie med frosne ærter og broccoli, kiwi og citron, grøntsagspulpbrød efter denne opskrift med spejlæg, friske tomater og basilikum. Jeg spiste to portioner af denne størrelse.

Aftensmad: Fiskefrikadeller af fars fra Fiskekonen, hjemmerørt remoulade, grøntsagspulpbrød, rødbederåkost og blandet salat. Rødbederåkosten er bare revne rødbeder vendt i valnøddeolie og lidt vanilje. Jeg spiste masser af salat og råkost samt flere fiskefrikadeller, end det fremgår af billedet.

Brunch: Grøn juice presset af squash, æble og lidt rester fra grøntsagsskuffen, grøntsagspulpbrød med røget makrel, rødbederåkost – dette er hele portionen.

Aftensmad: Små squash, fyldt med kødsauce og gratineret i ovnen (med lidt reven ost) i cirka 15 minutter. Det sidste af rødbederåkosten samt broccolisalat. Jeg spiste to portioner.

I går skulle vi, grundet familiens aftenprogram, spise tidligt, og jeg forsøgte mig derfor med at springe frokosten over og først spise til aftensmaden, hvilket på den måde gav mig omkring 22 timers faste. Og da kunne jeg godt mærke trætheden komme snigende om eftermiddagen, så det fungerer nok bedst for mig med de 16 timer.

Generelt vil jeg opfordre til, at man stoler på sin krop og kun gør, hvad der føles naturligt.

Hvis kroppen skriger på næring, har den muligvis behov for det – fasten skal ikke være en kamp.

Derudover bør man selvfølgelig træne for at opretholde sin muskelmasse under fasten – det skulle jo helst være fedtdepoterne og ikke muskelmassen, kroppen vælger at tære på.