En af de første ting jeg anbefaler i min bog Sunde vaner Smuk figur – og på mit online vægttabsforløb med samme titel – er at tilføje flere grøntsager til kosten.

Og grøntsagerne er faktisk en udfordring for mange mennesker. Dels kræver det forberedelse at variere sit indtag af grønt, og dels bliver grøntsager nogle gange kedelige, hvis ikke de bliver piftet lidt op.

Derfor har jeg i alle opskrifterne i Sunde vaner Smuk figur lagt ekstra vægt på at gøre grøntsagstilbehøret så lækkert og velsmagende, at du ikke ville have undværet det.

 

Hér får du en af bogens opskrifter: Hakkebøf med kålmos og rødbedesalat.

Kålmos er en nem og lækker måde at få masser af grøntsager, og den er en kilde til ekstra fibre og vitaminer. Og så passer kålmos virkelig godt til retter, der traditionelt serveres med kartoffelmos.

Hakkebøf med kålmos og rødbedesalat
2 personer
Print
Kålmos
  1. 1 hoved broccoli
  2. 1 hoved blomkål
  3. 50 g smør
  4. 3 fed presset hvidløg
  5. 1-2 tsk. groft havsalt
Fremgangsmåde
  1. Bræk broccoli og blomkål i buketter, og kog det mørt i cirka 10 minutter.
  2. Tilsæt smør, hvidløg og salt, og blend til mos med en stavblender.
  3. Smag evt. mosen til med ekstra salt.
Rødbedesalat
  1. 200 g rødbeder
  2. 1 spsk. valnøddeolie
  3. et drys vaniljepulver
  4. 50 g friske blåbær
  5. 25 g 85 % chokolade
Fremgangsmåde
  1. Skræl rødbederne, og skræl strimler af dem med en tyndskræller, eller lav dem til grøntsagsspiraler i en spiralizer.
  2. Vend rødbedestrimlerne med olie og vaniljepulver.
  3. Hak chokoladen, og vend chokolade og blåbær med rødbedestrimlerne.
Hakkebøffer
  1. 400 g hakket oksekød
  2. salt
  3. peber
  4. 1 spsk. olie
Fremgangsmåde
  1. Form oksekødet til 2 bøffer, krydr med salt og peber, og steg dem i olie ved god varme, til de er gennemstegt.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
hakkebøf med kålmos

 

Vil du have dit eget eksemplar af Sunde vaner Smuk figur?

Den kan købes hos boghandlere landet over og er også spottet i Føtex og Bilka. Den kan selvfølgelig også bestilles hos netboghandleren, f.eks. Saxo (også som e-bog), eller du kan bestille et signeret eksemplar hos mig.


Bestil dit signerede eksemplar hér ->

 

Vil du lige se bogen an, inden du køber den?

Du kan helt gratis hente et uddrag af første kapitel som PDF.

Få en smagsprøve i din indbakke om få minutter ->

 

Bogen er så ny, at den endnu ikke ligger på landets biblioteker, men du kan bestille den hjem til dit bibliotek gennem bibliotek.dk.

Bestil bogen til dit bibliotek hér ->

 

                sunde vaner smuk figur