Her kommer endnu en af de lækre opskrifter fra min bog Sunde vaner Smuk figur.

Normalt er jeg lidt forbeholden over for at dele opskrifterne fra mine bøger. Det er jo lidt ærgerligt at have betalt penge for et produkt, hvis alt indholdet ligger frit og gratis tilgængeligt.

Men denne gang har jeg delt lidt flere af opskrifterne end normalt. Og det skyldes, at opskrifterne ikke er bogens primære indhold. Opskrifterne er blot inspiration til nemme, sunde retter, der smager supergodt, selvom de kun tager en halv times tid at forberede.

Bogens grundlæggende formål er at give læseren indblik i hvilke vaner og mønstre, der indtil nu har stået i vejen for at fastholde en sund livsstil – og at ændre på dem.

Blandt mange andre vigtige redskaber, indeholder bogen en tjekliste til at opdage, hvad årsagen til uplanlagt spisning er. Og med uplanlagt spisning mener jeg ikke den dessert, du nyder en fredag aften i godt selskab. 

Nej, jeg mener de 250 gram chokolade du spiser, når du kommer hjem fra arbejde. Eller den pakke med 4 Yankie bars du spiser klokken 21.30.

Det spisemønster er helt afgørende at arbejde med, hvis du vil ændre spisvaner og fastholde et sundt og naturligt forhold til mad.

 

Nu til opskriften på pulled chicken:

Pulled chicken er langtidsstegt ved lav temperatur. Det gør kødet virkelig mørt og saftigt. Jeg laver ofte dobbelt portion og bruger resterne til salat og sandwich.

Pulled chicken med grov coleslaw
2 personer
Print
Pulled chicken
  1. 450 gram kyllingebrystfilet
  2. ½ dl agavesirup
  3. 1 spsk. paprika
  4. 1 spsk. groft havsalt
  5. ¼ tsk. spidskommen
  6. ¼ tsk. stødt koriander
  7. ½ tsk. stødt ingefær
  8. 2 fed presset hvidløg
Fremgangsmåde
  1. Rør marinaden sammen, og hæld den over kyllingebrystfileterne.
  2. Lad fileterne trække nogle timer (eller til dagen efter) i køleskab.
  3. Pak de marinerede fileter ind i sølvpapir, læg dem i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen ved 125 grader i 1 ½ -2 timer afhængig af størrelse.
  4. Træk det møre kød fra hinanden med to gafler.
Grov coleslaw
  1. 4 gulerødder
  2. ½ hoved hvidkål
  3. 2 peberfrugter
  4. en stor håndfuld bredbladet persille
Dressing
  1. 1 dl piskefløde
  2. 4 spsk. citronsaft
  3. 2 spsk. af dit foretrukne sødemiddel
  4. ½ tsk. salt
Fremgangsmåde
  1. Snit alle grøntsagerne fint, og hak persillen.
  2. Bland fløde, citronsaft og sødemiddel, og pisk det igennem.
  3. Lad det stå og syrne på køkkenbordet, til det er let cremet.
  4. Smag dressingen til med salt, og vend den med grøntsagerne.
Tip
  1. Lav en dobbelt portion coleslaw, nu du er i gang med snitteriet. Venter du med at hælde dressingen over, til du skal spise salaten, kan den sagtens holde sig et par dage i køleskab.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/
pulled chicken

 

 

Vil du have dit eget eksemplar af Sunde vaner Smuk figur?

Den kan købes hos boghandlere landet over og er også spottet i Føtex og Bilka. Den kan selvfølgelig også bestilles hos netboghandleren, f.eks. Saxo (også som e-bog), eller du kan bestille et signeret eksemplar hos mig.


Bestil dit signerede eksemplar hér ->

 

Vil du lige se bogen an, inden du køber den?

Du kan helt gratis hente et uddrag af første kapitel som PDF.

Få en smagsprøve i din indbakke om få minutter ->

 

Bogen er så ny, at den endnu ikke ligger på landets biblioteker, men du kan bestille den hjem til dit bibliotek gennem bibliotek.dk.

Bestil bogen til dit bibliotek hér ->

 

 sunde vaner smuk figur