I min familie har fondue altid haft en helt særlig status. Det var nemlig en fast del af nytårstraditionen.

Vi var som regel bare mine forældre, min søster og jeg – og vist engang imellem min farmor (jeg har i hvert fald et billede, fra da jeg var et par år gammel, hvor jeg sidder i entreen med munden fuld af den kransekage, jeg havde fundet i hendes taske), og festlighederne startede med, at min mor krøllede vores hår med krøllejernet, og vi fik vores fineste kjoler på. Derefter spiste vi fondue, og det var nærmest fast tradition, at min far satte ild til bordpynten – eller i det mindste til en serviet og løb hylende og viftende ud af havedøren med den.

Da jeg var 15-16 år holdt jeg min første nytårsaften uden for hjemmet, og stor var min skuffelse, da det gik op for mig, at andre mennesker spiste… torsk! Derfor spiste jeg de følgende år nytårsmenuen hjemme, inden jeg tog ud og festede med vennerne.

Mit fonduesæt fik jeg i 1-års fødselsdagsgave af min farmor og farfar. De var den slags mennesker, der købte en Arne Jakobsen kniv eller en musselmalet tallerken hver måned i hele deres liv og har formodentlig derfor også tænkt, at jeg fremover ville have større glæde af et fonduesæt end af en bamse. Og jeg sender dem selvfølgelig mange kærlige tanker, hver gang jeg tager det frem.

Tilbehøret til fonduen i mit barndomshjem bestod af franske kartofler, syltet frugt (den dér cocktailblanding på dåse) og æggesalat. Jeg har ikke rigtig noget fornuftigt bud på, hvorledes det aparte tilbehør er blevet en tradition, og franske kartofler og syltet frugt undværer jeg gerne, men æggesalaten vil jeg have.

Min mand kaldte mig “sin lille autist”, da jeg gik i gang med tilberedningen af æggesalaten, og det havde måske været meget sødt, hvis ikke han kort tid forinden havde røbet, at han synes, jeg er herredårlig til tennis. (Det er jeg måske også, men han kunne da godt have løjet lidt for at glæde mig, kunne han ikke?)

Denne version er ikke nytårs-udgaven, men den lidt mere skrabede fredags-udgave.

Kødet bestod af gode oksekødspølser og kalvekød marineret i olie, salt og paprika.

Æggesalaten var blot kogte æg rørt sammen med mayonnaise, purløg, salt, peber og karry.

Derudover var der selvfølgelig lidt grønt som tilbehør.

Det er smag og behag hvilken olie man foretrækker, og hvad man lægger vægt på, når man vælger fondueolie.

Kokosolie tåler fint de høje temperaturer, så en kokosolie uden smag er det bedste bud, hvis man ikke er afvisende over for at smide for 100 kroner olie i en fonduegryde. Alternativt kan man jo leve med den billige rapsolie, når det kun er en begivenhed, der finder sted et par gange om året.

P.S. Jeg har allerede fået de første rosende tilbagemeldinger om min nye e-bog Juice og Detox. Hvis du vil have dit eget eksemplar til intropris, så læs mere hér.